Mystik i Føtex: Gammel rejesalat forsvundet

Hvis kontrollanten fra Fødevarestyrelsen ikke giver sig til kende, så f.ex. Føtex kan lave 'partshøring' under en kontrol, kan man godt få ændret i en smiley-rapport

- Jeg finder hver eneste uge gammel mad i Føtex-butikken i Birkerød.

- Og hver gang beder jeg de ansatte om at bringe det i orden.

- Men det fortsætter.

- Og da jeg i begyndelsen af august fandt varer som kylling, rejer, svinepølser mm, der var overskredet, så blev jeg nødt til at reagere.

- Svage mennesker kan jo risikere svære forløb eller dø af en forgiftning.

Sådan indleder en opmærksom Føtex-kunde en mail til nationen! om gamle varer, kontrolrappporter og fair oplysning til kunderne. For personen  - der ikke vil have sit navn frem – anmeldte efter sine fund, Føtex til fødevarestyrelsen, der kom på uanmeldt besøg i butikken d. 11/8-2021.

 

Pludselig er den helt glade smiley tilbage
Og som du kan se i rapporten, fandt kontrollanten både tunmousse, rejesalat og andre gamle varer. Men – og det er her mystikken breder sig – i dag er den kritiske smiley-rapport ikke til at finde på nettet.
Det anonyme brev – som nationen! har bedt Salling Group, der ejer Føtex om at kommentere – fortsætter derfor således:I

- Føtex mistede altså den helt glade smiley.

- Men … pludselig er den nye Smiley ændret tilbage

- Er der fusk?

Hvad kan man stole på?
- På nettet er rapporten, der førte til den ’mellemfornøjede’ smiley væk, men det ’rigtige’, gamle resultat kan ses i selve butikken.
- Til venstre fra indgangen hænger det.

- Øverst til højre, hvor det ligger bag det nyvaskede 11/8 resultat.

- Hvad skal man stole på? spørger den anonyme kunde, og nationen! har bedt Salling Group om at svare på, hvad der er sket med den kritiske rapport, der nævner gammel rejsesalat og tunmousse? Og varehuschef i Føtex Birkerød, Niels Gerlach, har sendt dette svar:

Kontrollanten gav sig ikke til kende
- Fødevarestyrelsens kontrollant havde under størstedelen af besøget ikke fulgt styrelsens egne retningslinjer såsom at give sig til kende, udlevere retssikkerhedsinformationer og sikre, at virksomheden får lov til at deltage under kontrollen.

- På den måde var vi ikke vidende om, hvad der blev gennemgået og observeret og fik dermed heller ikke mulighed for en fyldestgørende partshøring.

- Det er forhold, der normalvis er på plads, når Fødevarestyrelsen kontrollerer, men altså ikke i dette tilfælde.

Så der er kommet en ny rapport
- Efter det pågældende besøg, hvor Fødevarestyrelsen fandt enkelte produkter, der havde overskredet bedst-før datoen med en dag, er der kommet en ny rapport.

- Produkterne må i henhold til reglerne gerne sælges efter udløb, men skulle naturligvis have været mærket med overskredet dato, hvilket er beklageligt, skriver varehusschefen, men hvad tænker du?