Mystisk fejl: Ny mobil kan ikke ringe dette nummer

Da Jan K konstaterede, at hans nyindkøbte telefon ikke kunne ringe til nummeroplysningen på 118, gik han tilbage til butikken. Her kunne medarbejderne heller ikke få det til at virke.

Det er det her gode tilbud Jan K benyttede sig af. Screenshot fra expert.dk
Det er det her gode tilbud Jan K benyttede sig af. Screenshot fra expert.dk

- Hej.

- Den 11/7 2020 købte jeg en telefon - en Asus Zenfone til 1199 kr - i expert/ Punkt1 i Nykøbing Sjælland.

Bor i Thaland og bruger 118 hver uge
- Men heldigvis opdagede jeg, at den havde en indbygget fejl. Den kunne ikke ringe 118.

- Jeg bor normalt i Thailand, og bruger derfor 118 et par gange om ugen, når jeg skal finde danske numre.

- Så jeg gik ned i butikken for at få den lavet eller få pengene retur.

Sådan lød det i går i nationen!-telefonen fra Jan K., der syntes at den behandling han havde fået i forbindelse med købet af en ny telefon, var under al kritik. For Jan skal nemlig hjem til Thailand på mandag, og han er nervøs for, om han ender med at skulle rejse uden penge - og uden den nye telefon.

Ekspedienten kunne heller ringe
nationen! har bedt expert/Punkt 1 forklare, hvorfor de sælger telefoner, der ikke kan ringe 118, og hvorfor de ikke vil give en skuffet kunde pengene retur, og deres svar kan du læse nedenfor. Jans klage fortsætter nemlig således:

- Jeg indleverede telefonen for 2 uger siden, d.30/7, og de ville da gerne undersøge, hvad der var galt, men de ville ikke give mig mine penge.

- Også selv om ekspedienten heller ikke kunne få telefonen til at ringe 118, slutter Jan, og butikschef Bastian Olsen fra expert & punkt1 i Nykøbing Sjælland, skriver til nationen!, at Jan sagtens kan få pengene retur:

Butikschef: Vi konstaterede samme fejl
- Det er helt korrekt at Jan K. har indleveret sin ny-købte ASUS Zenfone i butikken, fordi den ikke kan ringe til 118.

- Vi konstaterede præcis samme fejl som Jan klagede over, og prøvede med en anden telefon af præcis samme model, men desværre med samme resultat.

- Vi snakker med Jan om problemstillingen, og fortæller ham at vi er nød til at høre ASUS om årsagen til fejlen.

- Dette gøres gennem deres servicesystem, og det er korrekt at det kan tage lidt tid, men vi holder Jan løbende orienteret imens.

- Efter nogen tid ringer Jan til os og fortæller at han skal tilbage til Thailand den 17. august.

Han kan få alle sine penge tilbage
- Vi fortæller ham at vi stadig mangler svar fra ASUS, men at han selvfølgelig vil få alle sine penge tilbage, hvis sagen ikke kan blive løst inden – men Jan ville jo helst bare have løst sit problem.

- Vi kontakter Jan nu, og bekræfter at han selvfølgelig kan få alle sine penge tilbage, som vi tidligere har tilbudt ham, skriver Punkt1-butikschefen, men hvad tænker du? Og vidste du, at det koster 20 kr at ringe 118?

 


 

118 kommentarer
Vis kommentarer