- Den her udfordring tager jeg faktisk gerne op.
- At vi spørger danskerne, om de helst vil have et atomkraftværk der, hvor de bor – eller om de vil have en vindmølle.
35 procent vil have atomkraft - 41 procent vil ikke
Så friskt lød lød det i folketingssalen onsdag 26. april, da statsministeren holdt spørgetime, og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige stillede spørgsmål om atomkraft i Danmark - og om det kloge i at have et elsystem baseret på vindmøller.
Du kan høre statsministeren på dette link fra Folketingets TV, tidskode cirka 55.00
Debatten om atomkraft har nemlig taget fart de seneste år.
Flere og flere lande, bl.a. Frankrig, England og senest Japan, har fremlagt planer for massiv udbygning af atomkraft.
Og i Danmark er der ifølge en Megafon-måling for TV 2 og Politiken fra januar kommet markant flere atomkrafttilhængere.
Men statsministeren sender udfordringen videre
41 procent er således modstandere, mens hele 35 procent er tilhængere ifølge målingen, der blev foretaget blandt 1184 repræsentativt udvalgte danskere i perioden19.-21. januar 2022.
Ser man på resultatet af den netafstemning, som mere end 30.000 af TV 2 Nyhedernes læsere har deltaget i, er tilslutningen til kernekraft endnu højere.
Hele 69 procent har nemlig svaret, at de er tilhængere af indførelse af atomkraft i Danmark.
Ingen folkeafstemning
Nationen! har derfor spurgt Mette Frederiksen, hvordan hun forestiller sig tage udfordringen op, og hvordan hun vil spørge danskerne, om de vil have et atomværk eller en vindmølle der, hvor de bor, men det vil Mette Frederiksen ikke svare på.
Hun - eller rettere Statsministeriets presseafdeling - skriver til nationen!, at det er Klima- og Energiministeriet, der skal svare. Og Dan Jørgensen har mandag sendt dette svar:
- Statsministerens svar skal ikke tolkes som forvarsel om en folkeafstemning. Men som et udtryk for, at spørgsmålet om uafhængighed af russisk gas er et meget vigtigt politisk spørgsmål, der vil indgå i den næste valgkamp.
Vermund må gå til valg på atomkraft
- Jeg noterer mig, at Pernille Vermund i sit indlæg antyder, at Europa ikke kan blive uafhængig af russisk gas uden atomkraft i Danmark. Det er regeringen helt uenig i.
- Vermund må gå til valg på atomkraft i Danmark. Regeringen forsætter kampen for mere vedvarende energi. Det en debat, vi meget gerne tager med hinanden og danskerne, skriver klimaminister, Dan Jørgensen. Men hvad tænker du: