Når Løkke giver op: Otte bud på DF-ministre

nationens! Peter B mener at Dansk Folkeparti skal gribe ud efter magten før folketinget åbner - og har 8 bud på nye ministre

- Med Kristian Thulesen Dahl og en række markante personligheder i spidsen, tegner sig allerede nu et skyggekabinet, som den dag i morgen kunne udgøre kernen i en ny regering.

- Nu må Dansk Folkeparti påtage sig det ansvar, der følger af valgets tale.

Se også: Stort tilLøkke Tulle: Du er min statsminister

Sådan indleder nationens! Peter B et debatoplæg om magt, indflydelse - og ansvar. Peter B har givet dfet overskriften 'Grib ud efter magten Tulle', for lsom rigtig mange andre undrer Peter sig over, at valgets helt store sejrherre ikke leder - eller i det mindste indgår i - en regering. Hans brev til Ekstra Bladet fortsætter derfor således:

Kræver vel ikke en rigsdagsbrand
- Mindre end en rigsdagsbrand kan vel gøre det, før statsminister Lars Løkke Rasmussen erkender, at magten her til lands ikke ligger i hænderne på hans vakkelvorne regering.

- Så hvorfor ikke smide tøjlerne nu og overlade taburetterne til Dansk Folkepartis skyggekabinet, så Kristian Thulesen Dahl kan træde frem som landets samlende førerfigur, når Folketinget åbner efter sommerferien?

- Talentmasse og kvalificerede emner til en ministerpost er der nok af i Dansk Folkepartis rækker, og en del af navnene på ministerlisten giver jo nærmest sig selv:

Statsminister: Kristian Thulesen Dahl
En sand førerskikkelse, der udstråler den inkarnerede troværdighed bl.a. i sin utrættelige kamp for ledige, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet. Hvem kæmper den kamp bedre end manden, der selv udklækkede de nye regler?

Udlændinge- og integrationsminister: Martin Henriksen
Hvem kan som Martin Henriksen udstråle sand glæde og nysgerrighed over for impulser fra den store, vide verden? Og hvem fremviser samme grad af bedrøvelighed konfronteret med forholdene i flygtningelejre i Mellemøsten og andre steder eller stillet over for flygtninge og indvandrere, der er kommet i klemme som følge af den slappe dansk udlændingepolitik?

Minister til afvikling af menneskerettigheder: Søren Krarup
Menneskerettighederne er ifølge Søren Krarup tyranniske, ensrettende og ødelæggende for det enkelte folk i dets eget land. En falsk religion og afgudsdyrkelse, som nedlægger grænser og folkeslag for at tjene en total og dermed falsk lighed. Derfor kan Danmark se stort på, hvad der findes af internationale konventioner, og behandle flygtninge og indvandrere som det, de er: ukrudt, der er føget over hegnet.

Dyrevelfærdsminister: Dennis Flydtkjær
Måske ikke så kendt i den brede offentlighed, men en dedikeret forkæmper for, at dyrene skal have det godt, bare det ikke går ud over bøndernes indtjening.

Justitsminister: Søren ’Skrårem’ Skaarup
Den kriminelle lavalder skal sættes ned, så børn på 12 år kan komme i fængsel. Godt nok er ungdomskriminaliteten faldet de seneste år, og godt nok hærder fængsler i højere grad, end de får småkriminelle på rette vej. Men straf er godt, og højere straf er bedre. Skaarup er manden.

Miljøminister: Morten Messerschmidt
Månen er lavet af grøn ost. Al den snak om ozonlag og forurening og klimaforandringer er det rene vås. Med Bjørn Lomborg som højrehånd vil ingen anden end Messerschmidt kunne stå op mod de miljøflippere, som efterhånden har fået resten af verden bildt ind, at vi mennesker har en vis indflydelse på de voldsomme klimaforandringer, kloden oplever i disse år.

Minister for holdningsbearbejdning og censur: Søren Espersen
De, som har set Espersens hønserøvs-sammensnørede mund, når han føler, hans parti bliver udstillet og latterliggjort i en populær TV-serie, eller en filminstruktør piller hans romantiserede nationalitetsforståelse, vil ikke være i tvivl om, at det er en sag, han vil kæmpe indædt for.

Det gør jo heller ikke noget, at manden har så meget humor, at han i næste ånddrag kommenter et udsagn om, at millioner af muslimer verden over føler sig stødt over muhammed-tegningerne, med et:  'And so what?'

Jo, Espersen hører til den absolutte elite inden for standup-komikken her i landet, og det skader jo aldrig med et godt grin.

Minister til afvikling af faglige rettigheder: Bent Bøgsted
Demonstrationer, strejker og blokader er gammeldags her i det 21. århundrede. Fagforeningerne bør nedlægges og erstattes af hyggelige fællesklubber, hvor arbejdsgiverne og lønmodtagerne aftaler tingene i stille ro og orden; ligesom det var i gode gamle Mussolinis Italien.

Bent Bøgsted har tidligere udtalt, at han nu og her er rede til tage første skridt og forbyde blokader som fagligt våben. Den rette mand på posten.

Ro og stabilitet i mange år frem
Dansk Folkeparti er uden tvivl i stand til også at besætte de øvrige ministerposter med fuldt kvalificerede og engagerede mennesker.

Og med partiets stifter og tidligere formand, Pia Kjærsgaard, siddende i Folketingets formandsstol, vil en sådan regering kunne sikre den nødvendige stabilitet og ro mange år frem, så Danmark fremover kan være et racerent smørhul med plads til alle, der ikke stikker for meget ud.

 

 

121 kommentarer
Vis kommentarer