Nabo afslørede 'syg' dagpengemodtager: Han er på arbejde

Den sygemeldte håndværker var ikke hjemme, da kommunens kontrolgruppe var på besøg. Han er på arbejde, sagde naboen

Der er millioner at hente, når  kommunerne kontrollerer f.eks. kontanthjælpsmodtagere. Arkivfoto: Jakob Jørgensen
Der er millioner at hente, når kommunerne kontrollerer f.eks. kontanthjælpsmodtagere. Arkivfoto: Jakob Jørgensen

- Godt gået, kontrolgruppe :-)

- Jeg er glad for, I er der, det er IKKE i orden, at der er borgere, der snyder bevidst med deres ydelser.

- De ydelser er finansieret af de skattekroner, som jeg og alle andre betaler, og de skal ikke misbruges af NOGEN!

- Så derfor SKAL der føres kontrol med det, ligesom der skal laves kontrol med så meget andet! Tak for godt arbejde :-)

100 procent sygemeldt i sin håndværksvirksomhed
Sådan skriver Kenneth Ø. i en kommentar på fyens.dk om de 5,1 millioner, Nyborg Kommunes kontrolgruppe sidste år sparede kommunen for - penge, som enten er blevet udbetalt eller ville være blevet det, hvis ikke Kontrolgruppen havde sat en stopper for bedrageriet.

Og Kenneth er ikke den eneste, der glæder sig over, at kommunen bruger mandetimer på at finde folk, der tjener penge, mens de hæver offentlige ydelser. Og i en årsrapport fra en sjællandsk kommune kan man se tre eksempler på fusk. Et af eksemplerne handler om en sygemeldt håndværker.

- En borger var 100 % sygemeldt i sin håndværkervirksomhed. Desværre var hverken den sygemeldte borger eller dennes varebil at finde på adressen, da kontrolgruppen var på udkørende kontrol.

Se også: Fik piskesmæld og modtog 200.000 pr. år i erstatning: Afsløret til motionsløb

Naboen oplyste at den sygemeldte var på arbejde
- Borgerens nabo henvendte sig til os, da vi bankede på døren, med en oplysning om, at der ikke var nogen hjemme, fordi han var på arbejde.

- Af retssikkerhedsmæssige grunde foretages altid at andet besøg på adressen nogle timer efter det første besøg, idet fraværet jo kunne skyldes besøg hos lægen, nødvendige indkøb af mad, medicin eller lignende gode grunde.

- (Men) heller ikke ved andet besøget var borger eller håndværkerbilen på adressen.

- Ved hvert eneste besøg lægges der altid et retssikkerhedsbrev i postkassen, så borgeren er bekendt med kontrolgruppens besøg og tidspunkt for besøget.

Jeg sov og så var jeg ude at købe ind
- Dagen efter den udkørende kontrol henvendte borger sig pr. telefon og oplyste, at han lå og sov, da vi havde været der første gang, og at han ved andet besøget havde været ude at handle.

- Borgeren fortalte videre, at han havde sin varebil placeret på en anden adresse, til trods for at der var plads i indkørslen.

- Borgeren havde ikke nogen nærmere forklaring på, hvorfor han skulle have behov for at sætte varebilen på en anden adresse.

Blev rask samme dag
- Efter at have tænkt sig lidt mere om kontaktede borgeren senere samme dag igen kontrolgruppen og oplyste nu, at han ville raskmelde sig samme dag, hvilket borgeren også gjorde, skriver kommunen, der har regnet ud, at sager af denne type, hvor den selvstændige ikke raskmelder sig, når han/hun igen begynder at arbejde, men lige trækker den lidt, udgør snyd for mere end 2 millioner kroner i 2018 i den pågældende kommune.

Hvad tænker du?

542 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere