Nægtede at have lugte-Lene i bussen: Nu står den på Wunderbaum

Chaufførerne på linje 711 og 712 i Nakskov ville ikke køre med Lene - de synes hun lugtede. Men nu har først nationen! og siden Folketidendes fotograf fået busfirmaet på andre tanker

- Jeg har bedt chaufførerne om igen at stoppe for Lene.

- Såfremt hun fortsat lugter har de dog fortsat ret til at afvise hende.

- Det er en rigtig ulykkelig sag.

Sådan siger Mie Kruse, direktør for busselskabet Kruse A/S, der kører på linje 711 og 712 om Lene - også kendt blandt chaufførerne som lugte-Lene - der de sidste to måneder har fået at vide, at hun ikke måtte køre med bussen.

Se også: Min mor må ikke køre med bussen: Chaufføren siger hun lugter

Lenes datter Natascha skrev til nationen! om chaufførernes opførsel for en måned siden. Hun skrev at hendes mor går i bad hver dag og skifter tøj. Og i går bragte Folketidende, der ligesom Lene holder til Nakskov, så billeder af bussen, der kørte lige forbi Lene.

Lenes datter Natacha har sendt det her foto til nationen!,  som sendte det videre til busfirmaet. Det virkede.
Lenes datter Natacha har sendt det her foto til nationen!, som sendte det videre til busfirmaet. Det virkede.

Fotografen: Hun lugter ikke
- Den kørte lige forbi hende, og jeg fik billeder af det, siger Folketidendes fotograf Jan Knudsen til nationen!. Jan tilføjer, at han efter at have taget billederne af den for Lene ydmygende situation, tilbød at give hende et lift hjem, nu hvor bussen ikke ville tage hende med:

- Og det havde jeg ikke gjort, hvis jeg syntes hun lugtede, siger Jan Knudsen.

Lene selv har fejret beskeden om, at hun kan tage bussen igen - med en tur med bussen.

 

1 af 2 
2 af 2 
180 kommentarer
Vis kommentarer