Nægter at betale negative renter

Flere og flere danske banker kræver nu penge, for at passe på folks indlån over 750.000 kr. i dag har en bank endda sat betalingsgrænsen ned til 250.000 kr.

Hvad betyder en negativ rente, og hvilke banker har indført det? Få overblikket her. Redigering: Henrik Houlberg

- Jeg opfordrer folk til at hæve deres penge.

- Banken skal ikke tjene penge på vores penge - og give sig selv fede lønningerne på vores bekostning..

Se også: Beton-Per har sparet 558.000 op: Bankens brev gør ham tosset

Vanvittige overskud
Sådan skriver Henrik C i en af de 89 kommentarer, der er skrevet på nationen! om de negative renter, flere og flere danske banker nu tilbyder deres opsparingsglade kunder. Og Henrik er ikke den eneste, der synes at bankerne tjener nok penge i dag.

Se også: Sydbank sænker grænsen for negative renter

- Bankerne har vanvittige overskud, men de er grådige, skriver Lars K således, og Tonny H foreslår, at staten laver en bank, hvor man kan han sine penge stående uden at betale:

- Det er vist tid til at kræve en statsejet bank.

Bankerne har negativ værdi
- Hvorfor skal vi tvinges til at benytte en privatejet virksomhed, som napper af vores beholdning, uden nogen form for service andet end at have adgang til vores egne penge, skriver Tonny H. og den er paint S med på:

- Man må jo konkludere, at bankerne har negativ værdi for kunderne.

- Andre muligheder skal tilbydes, eventuelt en statsbank, så borgerne kan være sikker på, at deres løn ikke mister værdi.

- Og at de ikke betaler til svin i jakkesæt i bankerne, skriver paint, men hvad siger du?

Hvis alle banker indførte samme loft for negative indlånsrenter som Jyske Bank, ville en del blive påvirket

Hvis alle banker indførte negative renter og satte loftet ved 250.000 kroner, ville mere end 700.000 bankkunder blive berørt.

Se her, hvor mange personer der har mere end 250.000 kroner stående i banken:

* 250.000-299.999: 124.177.

* 300.000-349.999: 94.865.

* 350.000-399.999: 74.669.

* 400.000-449.999: 60.112.

* 450.000-499.999: 48.339.

* 500.000-749.999: 148.699.

* 750.000-999.999: 69.122.

* 1.000.000-1.999.999: 80.310.

* 2.000.000-7.499.000: 27.743.

* 7.500.000-9.999.999: 794.

* 10.000.000-24.999.999: 931.

* 25.000.000 og over: 225.

- I alt 729.986 personer.

(Tallene er fra ultimo 2018)

Kilde: Danmarks Statistik

/ritzau/

 

 

967 kommentarer
Vis kommentarer