Narko-søn truer ’fatsvag møgso’: Mor vil have ham tvangsindlagt

Nationen! har modtaget et brev fra en desperat kvinde, der ikke forstår, at hendes voksne søn ikke bliver tvangsindlagt og behandlet. Hun aner ikke, hvor hun skal søge hjælp – nu prøver hun at spørge Ekstra Bladets læsere

S' søn tager narko og truer hende. Men systemet vil ikke tvangsindlægge ham eller tvangs-behandle ham. Arkivfoto: Jan Sommer
S' søn tager narko og truer hende. Men systemet vil ikke tvangsindlægge ham eller tvangs-behandle ham. Arkivfoto: Jan Sommer

- Hej. Tak.

- Så sent som i går blev min søn hentet af politiet, efter at han havde skreget uden for mit vindue. Han svor ,at han ville finde mig og skære mig op.

- Han har også smadret min lejlighed, og når det ikke er mig, han vil skade, så snakker han om, hvem han ellers vil slå ihjel

- Jeg fortæller alt til lægerne, men alligevel blev han ikke indlagt i går. Selvom politiet kørte ham på psykiatrisk afdeling.

- Jeg er bange, og jeg har også andre børn, jeg skal passe på..

Sådan indleder kvinden S (nationen! kender hendes fulde navn) et brev om at føle sig svigtet at systemet – og føle, at systemet svigter en psykotisk borger.
S er så frustreret over den manglende hjælp, at hun nu beder andre danskere, der måske har siddet i samme situation, om hjælp. For som du kan læse, er det ikke spor trygt at være mor til den råbende, truende og psykotiske mand.

Det er ikke første gang, at nationen! kan bringe den slags barske nødråb, og du husker måske Heldigt at mor har kæmpehund: Psykotisk søn på 2 meter vil slå nogen ihjel og Den værste SMS en mor kan få: Har ikke lyst til at leve.

Nu handler det så om S, og hvis du har et godt råd til hende, så skriv på denne mail – hendes brev fortsætter således:

- Han skriver ofte beskeder, hvor han siger ’latterlige møgso, hvorfor døde du ikke i nat? Du behøver ikke leve mere, må jeg hjælpe med det? 

- Eller den her ’Fatsvage møgso ... gid vi kunne skrue tiden tilbage og brænde dig som heks’.

- Han er så psykotisk, at han har smadret alle vinduer i sin lejlighed og forsøgt at grave sig ud gennem væggene og gulvet, hvorefter han til sidst nedbrændte sin lejlighed.

- Når han ikke står og skriger foran min lejlighed, render han rundt og er hjemløs nu. Som et stakkels menneske, som både er selvmordstruet og til fare for samfundet og andre 

- Ville sådan ønske at systemet ville fastholde ham. Han skal hjælpes, inden det ender galt.

- Jeg ved, at der er andre end mig i samme situation, men hvordan håndterer I det, skriver S, der altså læser med på kommentarerne og også kan kontaktes på denne mail.

1 af 2 S's søn tager narko og truer hende. Men systemet vil ikke tvangsindlægge ham eller tvangs-behandle ham. Arkivfoto: Thomas Borberg
2 af 2 S' søn tager narko og truer hende. Men systemet vil ikke tvangsindlægge ham eller tvangs-behandle ham. Arkivfoto: Jan Sommer
116 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere