Nedværdigende at blive kaldt 'billig luder' når man er en seksuelt aktiv pige

Drenge er cool, hvis de er sammen med med mange piger, men piger er billige, hvis de er sammen med mange drenge. Det synes Sara er et problem

Nej, Sexisme er ikke en joke, skriver gymnasiepigen Sara, der synes det er dybt uretfærdigt, at der bliver set ned på piger, der har haft mange sexpartnere, mens drenge bliver mere cool, jo flere de har haft sex med?
Nej, Sexisme er ikke en joke, skriver gymnasiepigen Sara, der synes det er dybt uretfærdigt, at der bliver set ned på piger, der har haft mange sexpartnere, mens drenge bliver mere cool, jo flere de har haft sex med?

- Jeg synes, det er et reelt problem, at kvinder og piger skal affinde sig med den florerende sexisme i sociale sammenhænge.

Den store forskel
- At fyre får en highfive og et klap på skulderen, hvis de kysser med en eller flere piger til en fest.

- Men hvis det er en pige, er hun 'billig' eller en 'luder'.

Sådan indleder Sara B et læserbrev til nationen! om den måde samfundet ser på og vurderer kyssende, klappende og seksuelt aktive drenge og piger.

Lærer til 7.kl.: Lårkort inviterer til voldtægt

- Jeg synes det er ærgerligt, at alle piger formodentligt vil opleve at blive kritiseret og set ned på, for at være seksuelt aktiv.

- Jeg går i gymnasiet, og det inkluderer naturligvis en del fest og farver.

I gymnasiet bliver seksuelt aktive piger nedgjort
- Men noget det også inkluderer er, at man som pige bliver set ned på, nedværdiggjort og stemplet for at være seksuelt aktiv, hvorimod fyre bare er 'cool'. 

Modig pige spørger alle sine sex-partnere: Vil I tage mig igen?

- Og jeg tror også, mange piger har svært ved, at sige fra, fordi det er blevet 'socialt acceptabelt.

- Det er blevet socialt acceptabelt, at kalde piger for ludere, runde-trunter o.s.v.

- Personligt vil jeg bestemt ikke finde mig i, at blive kaldt for diverse nedværdige begreber, men det er desværre noget som jeg – og størstedelen af mine veninder har oplevet.

Og når man reagerer er man 'kedelig'
- For hvis man rent faktisk vælger at reagere på disse 'jokes' så bliver man lige pludselig stemplet som 'kedelig' og en som 'ikke kan tage en joke.

- Men jeg synes ikke sexisme er en joke, det jeg synes er en joke er, at nogle ikke kan sætte sig ind i, hvordan det føltes at blive set ned på.

- Det er endnu et bevis på, at mænd og kvinder endnu ikke er ligestillede i sociale omfang.

Du er selv herre over antallet af partnere
- Det ligestillede samfund som jeg drømmer om, som også burde være realistisk i den tid, vi befinder os i, er at mænd og kvinder kan agere som de vil.

- Der skal ikke være et 'socialt acceptabelt antal partnere', men man skal selv være herre over sin egen krop. Have sine egne grænser, skriver Sara, der slutter af med en opfordring:

Kære læser, tænk
- Kære læser, dette er en opfordring til, at tænke over, om DU anser dette som lige så stort et problem, som jeg gør.

Har Sara en pointe - ser du ned på piger, der har haft mange sexpartnere, og synes du at drenge bliver cool, jo flere de har haft sex med?