- Hvem gider sættes i bås med underuddannede fra slummen?

Sådan skriver Kenneth C. i en af de kommentarer, der er skrevet på TV 2 Nyhedernes Facebook-profil om de store forskelle, der er på danskernes stemmeafgivning, når der er EU-afstemninger.

Bunden af samfundet
En analyse af EU-folkeafstemningerne i 1992, 1993, 1998, 2000 og 2015 fra Electia viser nemlig, at i hvert fald 56 procent af borgerne på f.eks. den københavnske vestegn har stemt 'nej' til mere EU - mens minimum 60 procent af borgerne i de nordsjællandske velhaver-kommuner Furesø, Lyngby-Taarbæk, Allerød, Rudersdal, Gentofte og Hørsholm kommuner stemmer 'ja', når der er folkeafstemning om EU.

- Hvis man er lavtuddannet eller så at sige er lidt tættere på bunden af samfundet, kan EU måske føles som en spændetrøje for større offentlige investeringer i velfærdssamfundet, siger Derek Beach, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet til TV 2 Nyhederne. Men kigger man videre i Facebook-debatten, er der flere af dem, der vil stemme nej, der er kede af den mærkat:

De er jo de rige kommuner
- Vi nej-sigere er simpelthen mindre begavede.

- Kan det tænkes, at de kommuner, I nævner, er rige kommuner.

- Og at I derfor mener, at de er bedre uddannet, skriver Chris T. således. Ditte L. er heller ikke glad for at koble uddannelse og EU-glæde sammen:

- Jeg stemmer NEJ til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

- Ikke fordi jeg er EU skeptisk og ikke vil være underlagt fælles regler - tværtimod tror jeg på mere samarbejde og tættere bånd (ikke bare i EU, men med alle lande).

Vil ikke have mere optrapning
- Jeg stemmer NEJ, fordi jeg ikke vil være med til mere optrapning af krig og konflikt, og mere øst/vest blokpolitik.

- Jeg vil ikke være med til at smide de sidste 30 års hårdt arbejde på fred og samarbejde, på gulvet, skriver Ditte, men hvad tænker du?