- Vi oplevede André Rieu den 23. juni i København i Royal Arena...
- Fantastisk show i verdensklasse. Mellem 10 og 11.000 var mødt op til en flot koncert og underholdning.
Vi klappede - flotte kjoler
- Alle rejste sig op, da hans orkester kom gående ind i hallen nede bagfra og vi klappede...nogle flotte kjoler, pigerne havde på.
- Da de kom op på scenen og havde indtaget deres pladser, overtog André ordet med sin charme og glimt i øjet.
- Han fortæller altid noget om det land han optræder i, og der var 2 storskærme, hvor man får deres mimik at se og deres sjov undervejs, som styres af nogle dygtige kamera-folk, der lige fanger situationer på scenen og i salen.
- Denne gang havde han foruden de 3 mandlige tenorer, 3 kvinder, hvoraf de 2 var kinesere, med på scenen.
Sikke nogle stemmer - og sækkepiper
- Sikke nogle stemmer, som gav os gåsehud. Der var til overflod et nummer, hvor orkesterets kvinder var klædt ud som Tyroler piger i træsko og træskovalsen kørte derudaf. - Skøn Straus musik hele vejen igennem.
- De sidste optrædere var et skots orkester med sækkepiber.
- Efter 2 timer sagde han - som han plejer - nu slutter vi og i er trætte, gå nu hjem, men det blev til 40 min mere.
- 22.30 sluttede festen, balloner faldt ned fra loftet og man kunne tage billeder, man havde lyst til...afslappet stemning og glade musikere.
Heldigt vi ikke fik en bøde
Sådan indleder Niels fra Sakskøbing på Lolland et læserbrev til nationen! om den fantastiske oplevelse han, konen, datteren og svigersønnen havde inde i Royal Arena for e nuges tid siden. Og den elendige oplevelse de havde både før og efter pga af indretningen af området, parkeringsmulighederne og til og frakørselsmuligheder. Niels skriver, fordi han gerne vil høre om andre har haft samme oplevelser - og fordi han håber, at en debat kan få kommunen til at gøre det bedre. hans brev - som du gerne må dele på Facebook - fortsætter nemlig således:
- Vi gik så ud i ro og mag, satte os ind i bilen, hvor vi var kørt med vor datter og svigersøn. - Da vi kom derud sagde en til os: Der var i heldige i ikke fik en bøde, der må i slet ikke holde, uha tænkte vi, vi havde forsøgt 3 muligheder inden vi landede der, og Euro Parks skilte er en stor forvirring, licens eller man skulle bo i kvarteret.
- Det er så nemt, køre af motorvejen op til Ørestaden og så ser vi Royal Arena lige foran os.
Svært at finde et sted til madkurven
- Vi havde madkurven med, da vi kom i god tid, satte os på nogle støbte opsatser ved noget inddæmmet vand, hyggeligt, men der burde være nogle flere bænke der, vi gik over jordvolde og hegn, og det er da over et år siden, det stod færdigt.
- Parkeringsbåsene er for det første for smalle og der er slet ikke parkeringspladser nok.
- Tænk på, der kan sidde 16.000 personer derinde, og 2 i hver bil mindst, så det kan være 7-8.000 biler, hvor der er fuldt hus.
Man cykler jo ikke fra Lolland til Amager
- Nogle tager måske S-toget, de lokale og for os der kommer udefra er det da besværligt, at parkere bilen inde i byen, hvis man er heldig og finder en plads og måske en P-bøde oveni, nogle sagde, vi måske kunne finde en plads ved Fields.
- V i talte med nogle om problemet og de grinede, at en politiker i København har eller vil sætte cykelstativer op til 5.000 cykler.
- Dygtig mand - man har just ikke lyst til i selskabstøj, at cykle til et arrangement eller til en koncert...hvor kvindens frisure blæser ud f,eks.
- Os der kommer fra resten af landet, har just ikke cykler med på taget eller ha lyst til at leje en.
Ventede tre kvarter i tomgang
- Vi sad i bilen i 3/4 time i tomgang og kunne simpelthen ikke komme ud, kun en udgang ved denne fløj og en lyskurve.
- Nu kommer det værste, om 3 år vil der rejses boligblokke på den parkeringsplads, hvor vi holdt på, altså på Royal Arenas P-plads...udsigten vil bliver taget fra bygningen, det må da være typisk kommunalt og dårlig byplans bestemmelse.
- Ganske vist så vi et lille Parkeringshus, de er ved at rejse, som et plaster på såret, ikke nært nok, sagde nogle af de ansatte.
Mere vakse i Jylland
- Da er jyderne mere vakse, de køber jorden først f.eks. ved Herning Boxen og så bygger de og er der ikke nok P-pladser Idag, køber de bare en mark mere.
- Vil man have provinsens folk til Royal Arena og andre steder i København, må der tænkes og ikke bare en smart arkitekt, der tegner en flot bygning.
- Det udenom er lige så vigtig, slutter Niels, men hvad er din mening?