Niqab-kvinde: Jeg stemmer ikke - jeg sætter min lid til Allah

Alle partier er gået ind for et-eller-andet som er problematisk indenfor islam. Og at give dem retten til at lovgive på vegne af os er simpelthen irrationelt, lyder det fra en muslim, der derfor ikke vil stemme 5. juni

Må Allah belønne dig, står der i flere af de kommentarer, der tikker ind til videoerne af danske muslimer, der forklarer, hvorfor de ikke stemmer til folketingsvalget. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Må Allah belønne dig, står der i flere af de kommentarer, der tikker ind til videoerne af danske muslimer, der forklarer, hvorfor de ikke stemmer til folketingsvalget. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

- Kære dig. Jeg har virkelig ondt af dig.

- Hvis du ikke ønsker demokrati, så kan du få lov til at rejse ned til et ikke-demokratisk land og praktisere dit liv som slave dernede.

- Håber virkelig du en dag får en åbenbaring og får et godt liv.

Stemmer ikke - det er haram
Sådan skriver Sandra E i en af de kommentarer, der er skrevet til de videoer, der bliver lagt på facebook med #IslamErMitValg. Og Sandra er ikke den eneste, der synes at de danske muslimer burde rejse til et land, hvor der ikke er demokrati.

- Skrid hvis du ikke kan lide lugten i bageriet.

- Du er og bliver aldrig dansker, skriver Jatlas T i en anden kommentar til en af videoerne, hvor en tildækket kvinde forklarer, at hun ikke stemmer fordi hun er muslim - og fordi hun sætter sin lid til Allah.

- Jeg stemmer ikke til valget, fordi det er haram, lyder det i flere af de andre videoerne, der henviser til at mennesker ikke skal lovgive - og i en af de længere videoer forklarer en ung mand, at der faktisk er en grund til:

Alle går ind for noget problematisk
- Der er flere grunde til at jeg ikke stemmer.

- For det første fordi det er haram. Allah er den eneste lovgiver.

- Den anden grund er at det ikke giver mening at stemme  - på nogle af partierne.

- De er allesammen gået ind for et-eller-andet som er problematisk indenfor islam og at give dem retten til at lovgive på vegne af os, er simpelthen irrationelt, lyder det fra manden.

I går deltog mere end 300 nationen!-medlemmer i en debat om et valgmøde som mere end 800 indvandrere deltog i i sidste uge. Det var Alternativets folketingskandidat Sikandar S, der havde inviteret, og han skrev således:

Indvandreres demokratiske deltagelse
- For at aktivere endnu flere indvandre til demokratisk deltagelse, og til at gøre brug af deres stemmeret, inviterede jeg til Informations- og vælgermøde med Aftari, en muslimsk tradition, hvor man bryder fasten sammen ved solnedgang.

- En hyggelig social sammenkomst, der dannede ramme for en god snak om indvandres demokratiske deltagelse.

Ved Folketingsvalget i 2015 stemte 87 procent af de etniske danskere, mens det var 66 procent blandt indvandrere og 53 procent blandt efterkommere. Hvad tror du om valget 5. juni?

Nye Borgerlige: Vi vil ikke forbyde islam
En anden folketingskandidat, Claus S fra Nye Borgerlige, har sendt disse linjer om IslamErMitValg:

- Muslimer opfordres under #IslamErMitValg, til at uploade en video og fortælle hvorfor de ikke går ind for demokratiet og hvorfor man som muslim ikke skal stemme til valget d. 5 juni.

I Nye Borgerlige mener vi ikke islam skal have nogen indflydelse på det danske samfund.

- Men vi vil ikke forbyde islam. I et frit samfund, forbyder man ikke tanker, tro, holdninger og meninger. Hvis vi gør det, vil vi ikke være bedre end Saudi Arabien, hvor man kastes i fængsel for at have biblen liggende i skuffen.

Men vi skal styrke vores nationale værdifælleskab
- Vi siger til gengæld, at vi vil gøre mere for at styrke vores nationale værdifællesskab og dæmme op for islams nedbrydende indflydelse af samfundet.

- Det er eksempelvis ikke rimeligt, at danskerne skal konfronteres med politisk islam i deres møde med det offentlige. Islam skal ud af alle offentlige arbejdspladser og institutioner. Islam skal ikke finansieres med en eneste skattekrone.

- Vi har som samfund ikke råd til at være tolerante overfor de intolerante…, skriver Claus S.

1302 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere