Niqab'ernes Zorro: Millionær betaler kvinders burka-bøder

Han har betalt mere end 1500 burka-bøder i fem forskellige EU lande, og i dag rejste han så til Østrig, for at betale de bøder, 10 burkaklædte har fået siden landets burkaforbud trådte kraft. Tror du han kommer til Danmark?

Her lover Rachid at betale to belgiske søstres burka-bøder. I dag betalte han 10 burka-bøder i Østrig. Foto: AP
Her lover Rachid at betale to belgiske søstres burka-bøder. I dag betalte han 10 burka-bøder i Østrig. Foto: AP

- Kære hr. Nekkaz.

- Vær så venlig at rejs hjem igen og lad os være i fred.

- Det er vores land.

Ingen bliver jo tvunget til at bo i Østrig
Sådan skriver krone.at-debattøren Kruzifix i en af 280 kommentarer, der er skrevet på den østrigske avis' hjemmeside om den algiersk/franske rigmand Rachid Nekkaz, der i dag mødte op foran kansler-kontoret for at betale 10 bøder, udstedt til kvinder, der har båret burka i det offentlige rum.

Se også: Stoppede kvinde i burka og sagde 'det er forbudt': Så slog hun

Østrig forbød den slags i oktober, og Krucifix er ikke den eneste, der synes at Rachid - der er blevet rig på en internetforretning og ejendomssalg - skal blande sig helt uden om Østrigs burka-regler:

- Jeg forstår ikke al den halløj.

- Der er jo ingen der bliver tvunget til at bo her i Østrig, og hvis der er nogle regler, man er utilfreds med, så kan man jo bare et finde et andet land, skriver Munzika! og Darkman2K er heller ikke begejstret for Rachids aktion:

Tak fordi du er rar og human
- Hvorfor skulle den østrigske kansler dog mødes med denne mand?, skriver Darkman, men kigger på Rashids egen Facebookside, så er der lidt mere ros:

- Tak fordi du bidrager til vores statskasse;), skriver Arun G og Blouse B siger også tak:

- Tak for dine rare og humane gerninger. Held og lykke, skriver Blouse.

Niqabberne Zorro har betalt 1500 burka-bøder i seks lande
Til april udgiver Rachid Nekkaz bogen 'Niqab'ernes Zorro', om de syv år han han kæmpet for især kvinders ret til at vælge, hvordan de vil gå klædt. Og de mere end 300.000 euro han har brugt på bekæmpe burkaforbud i Frankrig, Belgien, Holland, Schweiz, Tyskland og nu altså også Østrig.

Men tror du, at Rachid også vil betale de bøder, burka-bærere i Danmark kan få, hvis vi indfører et forbud?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen