Nogen må se konen - jeg må ikke

Mange indsatte i de danske fængsler er frustrerede og utilfredse, fordi de stadig ikke kan få besøg. De synes, at der bliver gjort forskel på fangerne, for dem med børn kan godt få besøg.

Fanger med børn må godt se børn og en nærtstående. Fanger uden børn må ikke se nogen, står der på en seddel, der er sta op i danske fængsler. Arkivfoto: Gorm Olsen
Fanger med børn må godt se børn og en nærtstående. Fanger uden børn må ikke se nogen, står der på en seddel, der er sta op i danske fængsler. Arkivfoto: Gorm Olsen

- Angående vores besøgs muligheder i fængslerne, har vi nu fået hængt et opslag op.

- På opslaget står der:

'Fase 1 i genåbningen'

Fra mandag d. 18 maj vil de første besøg afvikles.

Den 13, 14 og 15 maj i tidsrummet fra 14.00 til 20.00, ekstra ordinært været åbnet for bookning til besøg.

Der vil sidde en medarbejder ved tlf og booke til besøg.

Det vil være muligt at modtage besøg af en nærtstående voksen ifølge med op til 2 børn ( egne / stedbørn).

Besøg har en varighed af en time.

Besøgsrummene vil blive desinficeret en gang dagligt, derfor vil der kun være 5 besøg pr besøgs modul.

Der kan ikke søges om dispensation om antal besøgende.

Udviser de pårørende sygdomstegn vil de blive afvist.

Tlf bookning mandage og onsdage vil være lukket.

Det er endnu ikke muligt at booke besøgslejlighederne. Indsatte med B og B er ikke omfattet af genåbningen.

Andre er i fase 2 - hvorfor er vi i fase 1?
Sådan indleder KB et brev til nationen! om den i hans og hans kræftsyge kones øjne helt urimelige begrænsning, der er sat på besøg i danske fængsler for tiden. KB er ikke den eneste, der har skrevet om situationen, som du kan se herunder:
Se også: Johnny har tre børn: Skal vælge ét fra

Se også: Ulykkelig: Må først se kæresten når coronakrisen er slut

Se også: Min mand er i fængsel: Send ham please hjem med fodlænke

Men KB undrer sig over at Kriminalforsorgen kun er i Fase ! af genåbningen, nu hvor resten af samfundet er i fase 2 af genåbningen. Og hans brev fortsætter derfor således:

Chefen siger at jeg læser det forkert
- Angående hvem man kan få besøg af, kan det tolkes sådan, at en nærtståene osse kan komme på besøg - også selvom, der ikke er børn med. Men det siger en chef herinde, ikke er muligt.

- Dette er et synspunkt og min holdning til dette.

Alle indsatte burde være lige
- Der burde i første omgang være åbnet for én nærtstående pårørende, så alle indsatte er lige og kunne se en af de nærmeste pårørende.

- For det giver slet ingen mening, at begynde at slæbe børnene ind til besøg.

- Børn som render rundt og har fysisk berøring med omgivelserne og ikke er så opmærksomme på omgivelserne / smitterisiko.

Meget urimeligt og uretfærdigt
- Jeg havde en snak med en enhedschef for at høre omkring, hvis nu en indsat blev smittet med Corona.

- Han svarede, at skete det, ville hele fængslet blive lukket ned for besøg igen og indsatte, der så slet ikke har set deres nærmeste, skal vente endnu længere tid på at se deres nærmeste, hustruer, forældre og lignende.

- Hvilket mange indsatte er meget berørte af og frustrerede og utilfredse med allerede.

- Dette var bare min mening og synspunkt.

- Finder dette meget urimeligt og uretfærdigt, skriver KB, der har fået sin kone, der har nyrekræft og i september fik fjernet venstre nyre, til at sende brevet.
Hun tilføjer:

Konen: Ved ikke hvor længe jeg har tilbage
- Jeg er alvorlig syg af kræft og må ikke se min mand og eneste familie.

- Børn i fængsler er ikke dårligere stillet end almindelige dele forældre, der ser deres far hver 14, dag.

- Hvorfor er de vigtigst ?!!

- De har et helt liv at se hinanden i og rette op for få måneders adskilledse.

- Jeg ved ikke hvor længe jeg har tilbage, skriver KBs kone, men hvad tænker du?

Kriminalforsorgen: Ingen kærester eller koner

- Fra den 18. maj 2020 åbner vi i begrænset omfang for besøg til indsatte. Det sker på grundlag af en sundhedsfaglig vurdering med strenge krav til de fysiske rammer og rengøring.

Børn og unge er ekstra sårbare
- I første omgang er det indsatte med mindreårige børn og indsatte i aldersgruppen 15-17 år, der kan få besøg. Vi har vurderet, at det især er vigtigt at få åbnet for denne type af besøg af hensyn til indsattes mindreårige børn samt de meget unge indsatte, da disse to grupper kan være ekstra sårbare i den nuværende situation.

- Vi har besluttet, at åbningen for besøg skal ske gradvist og kontrolleret, så det sker på en sundhedsfaglig forsvarlig måde.

Så der er foreløbig lukket for koner og kærester
- Det betyder også, at vi ikke i første omgang åbner for andre typer af besøg. Herunder besøg fra koner og kærester.

- Vi har forståelse for, at situationen kan opleves frustrerende for de indsatte og deres pårørende, men det er nødvendigt, at der åbnes forsigtigt op for besøg for at begrænse risikoen for smittespredning.

- Vi tager løbende stilling til, hvornår der kan åbnes yderligere for besøg, herunder til flere grupper af indsatte, skrev koncernsikkerhedschef i Kriminalforsorgen Lars Rau Brysting til nationen! tidligere på ugen.

223 kommentarer
Vis kommentarer