Nordjysk milliard-eventyr aflyst: Demonstranter jubler

Det franske olie- og gasselskab Total har efter kraftig folkelig modstand og ringe resultater ved sidste års prøveboring i Nordjylland nu droppet drømmen om at udvinde skifergas i Danmark

- Så kom den dag, mange af de såkaldte venner af 'grøn omstilling' har set frem til, at eftersøgning efter skifergas er indstillet og bliver nok aldrig genoptaget igen.

- De 'grønne' har imidlertid glemt, at konsekvensen nok bliver, at der er en regning der skal betales. En regning som vi alm. skatteydere bliver nødt til at betale ved skatteforhøjelse.

Hvor skal vi så finde penge?
- Alternativet er vel kun, at de mange kystnære vindmølleprojekter og fremtidige havmølleparker skrottes.

- For hvor skal vi ellers finde pengene til, at betale den enorme merpris som vindmøller stadig har brug for, hvis de stadig skal køre rundt

Se også: Demonstranter mod skifergas slår telte op

Sådan skriver Hans C på Nordjyskes Facebookside i en kommentar til, at det franske olie- og gasselskab Total efter kraftig folkelig modstand og ringe resultater ved sidste års prøveboring i Nordjylland nu har sagt endeligt farvel til drømmen om at udvinde skifergas i Danmark.

Billeder af demonstranterne foran prøveboringen:

 

Se også: Siger nej til formue: Vil hellere have et glas vand

Selskabet har nemlig valgt at tilbagelevere sin licens til at efterforske og udvinde skifergas, og mens Hans C er ked af, at der nu ikke kommer skifer-milliarder op af den nordjyske undergrund, er Greenpeace glad:

- Mange seje vendelboer har kæmpet en flot og brav kamp for at stoppe Totals hovedløse boringer efter skifergas, men det er en kæmpe sejr for den danske modstand mod skifergas, der er i hele befolkningen.

Tonsvis af giftige kemikalier
- Skifergasboringer sker ved at pumpe tonsvis af giftige kemikalier ned i jorden, og det vil være højt spil med Danmarks rene grundvand. Totals exit fra Danmark er godt nyt for klimaet, miljøet, grundvandet og folkesundheden, skriver Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder hos Greenpeace i en pressemeddelelse i dag.

Med Totals opgivelse af skifergas-licenserne i Nordsjælland i maj sidste år og nu licensen i Nordjylland er banen ryddet, og landet er fri for skifergas-licenser, skriver Greenpeace, men hvad mener du?

Da nationen! diskuterede skifergas-boringen i Frederikshavn for to år siden, var de fleste imod en prøveboring. Hvad tænker du i dag? Er det godt, at der nu ikke er er nogle skifergas-projekter i Danmark?

14 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere