- Jeg har meget stor forståelse for at der i denne tid er sagt stop for beskæftigelsesindsatsen i kommunerne for at folk ikke skal kunne blive sat ud i noget arbejde, hvor smitterisikoen er stor.
- Og så alligevel ikke.
Fire gode uger - og så talte de om tre måneder med løntilskud
- Jeg er gift med Kennith på 65 år som pr. 1. januar 2021 bliver folkepensionist. - Han har de seneste år været arbejdsløs og har dermed været tilknyttet diverse vikar-bureauer og stort set haft arbejde hele tiden. Og det er jo bare dejligt.
- I år har der så ikke været brug for ham som vikar, og han var derfor i januar i aktivering i 4 uger hos Herning Goldklub.
- De 4 uger gik godt og til den seneste samtale med hans sagsbehandler hos Jobcenter Herning talte de om, at han kunne få 3 mdr. med løntilskud hos klubben.
- Det vil sige, at de betaler halvdelen af de ca. 160 kr. i timen.
Men så kom coronaen
- Dette syntes både min mand og Herning Golfklub var en god ide, men så kom coronaen.
- Sådan indleder Joan C et brev til Ekstra Bladet om den triste situation hendes mand står i lige nu fordi kommunernes beskæftigelses indsats er sat på pause pga corona-smitte.
Joan kan ikke forstå at en borger og en arbejdsplads, der selv har fundet en god model, bliver bremset af systemet - og nationen! har bedt Herning Kommune om at svare på brevet. Deres svar kan du læse nedenfor - Joans klagebrev fortsætter nemlig således:
- Min mand står faktisk mulighed for at begynde med løntilskud fra på fredag d. 1/5-2020, da golfbanen nu er åbnet igen.
Og nu må jobcenteret ikke lave aftaler om løntilskud
- Men nu får han så af vide, at jobcenteret ikke må lave en sådan aftale om løntilskud her under coronaen.
- Og så er det her, jeg bliver hægtet lidt af og kan godt blive en smule hidsig og syntes, det hele er noget lort.
- Her står man med en mand, som godt vil arbejde og en arbejdsgiver som er villig til at tage en god medarbejder ind og som efterfølgende - når han er blevet folkepensionist - har mulighed for et få pensionistjob, til han ikke gider mere.
- Med hensyn til smitterisikoen ude på golfbanen vil jeg mene den er ret lille.
- Personalet møder tidligt ind, så de er færdige ude på banen når den åbner.
Kommunen: det er en rigtig træls historie
- Vi har nemlig også en søn der arbejder der, så derfra ved jeg dette, skriver Joan og kommunen svarer at de godt kan se, at der er noget galt - men at der ikke er noget at gøre:
- Det er en rigtig træls historie.
- Men sagen er den, at beskæftigelsesindsatsen er delvist suspenderet på grund af corona-krisen.
Vi kan ikke igangsætte ansættelser med løntilskud
- Vi har tidligere på måneden vendt spørgsmålet omkring oprettelse af praktik og løntilskud i suspenderingsperioden med STAR - Statens Arbejdsmarkedsråd, og meldingen derfra er klar: Vi kan i øjeblikket ikke igangsætte nye virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud.
- Så vi kan desværre ikke gøre noget som kommune, skriver Herning, men hvad tænker du?