Nu får Britta kun 60 % af dagpengene: Vil have rabat i Netto

Da jeg ikke er forsørger, får jeg kun 60% af dagpengene. Jeg ved ikke hvad Netto, Dong, HOFOR, boligselskabet etc. siger til at jeg kun betaler 60% af deres regning, skriver Britta B i et læserbrev om at have brugt sine dagpenge - og søgt 153 stillinger siden nytår

- Jeg bor ikke i udkantsområdet, men i København. Det havde været endnu værre, hvis jeg havde boet i Udkantsdanmark.

- Jeg har været ledig i 2 år og er i øjeblikket i et vikariat, som slutter den 31. oktober 2015.

- Det er længe at være ledig.

Har søgt 153 stillinger - hvorfor er jeg ledig?
Sådan indleder nationens! Britta B et læserbrev om at have opbrugt sin dagpengeret - og forgæves søgt 153 stillinger siden nytår. Britta

- 'Hvad er grunden til at jeg er ledig?. Ja – hvem ved. Jeg er 50+. Et det grunden?

- Jeg er ikke en utilpasset ung!! og har aldrig været det. Jeg har ikke brændt biler eller container af. Taget narko eller solgt det. Jeg har ikke slået ældre personer ned eller foretaget hjemmerøveri.

- Jeg er måske ikke omstillingsparat.  Jeg har ikke været andet.

Dengang et kuglehoved var det nyeste
- Jeg begyndte som elev på kontor i et eksportfirma i slutningen af 1970’erne. Her var den nyeste teknologi en rød IBM skrivemaskine med kuglehoved, telex og telefax.

- Telexstrimlen skulle man passe på ikke at 'køre over' med kontorstolens hjul. Så var det om igen. Telefaxen var over telefonen. Nogle gang gik forbindelsen ned og man måtte begynde forfra.

- Bogføring foregik på en bogholderimaskine, hvor man satte kort i, trykkede på knappen, hvorefter den skrev beløbet og gemte kortet i hængemapper.

Så kom DOS, og nu USB
- Fakturaerne var i endeløse baner i 4 forskellige farver (kemisk papir). Maskinen som kørte fakturaerne ud, var gemt en lydtæt kasse, fordi den larmede for meget. Efterfølgende var jeg med da styresystemet hed DOS, vi skrev i WordPerfect og nu i MS Office.

- Hvor vi kopierede fra A til B drev. Alt fra flipflop disketter, hårde disketter og nu til USB stik.

- Jeg har søgt 153 jobs i det første halve år af 2015. Jeg holder Børsen.

Skriver til firmaer med succes
- Her kan jeg læse artikler om virksomheder, hvor omsætningen stiger og man skal ansætte flere medarbejdere. Jeg skriver til disse firmaer og henviser til artiklen. Hvad mere kan jeg gøre?

- Jeg vil ikke gå i detaljer om dagpengene er for høje eller for lave. Der skal være så enhver kan svare sit.

- Nu er jeg komme så langt i systemet at jeg kommer på arbejdsmarkedsydelse, når mit vikariat udløber.

- Da jeg ikke er forsørger dvs. har børn under 18/21 år, får jeg kun 60% af dagpengene.

Nu skal tage af min lillebitte opsparing
- Der er kun mig til at betale regningerne. Er jeg så ikke forsøger?

- Jeg ved ikke hvad Netto, Dong, HOFOR, boligselskabet etc. siger til at jeg kun betaler 60% af deres regning.

- Jeg bliver nu nødt til at tage af det jeg har 'på kistebunden' - ikke at det er ret meget.

Det skulle jeg have brugt når jeg blev pensionist
- Det skulle jeg have brugt, når jeg blev pensionist. Til den tid vil staten/samfundet 'pege' finger af mig, fordi jeg ikke har sparet op.

- Nu kommer der en masse migranter/flygtninge til Danmark. De skal i arbejde fra 1. dag. Jeg vil også gerne i arbejde fra 1. dag. Bliver jeg skubbet om i køen? Hvad bliver det næste? Får jeg så kun 40% af dagpengene?

- Jeg føler mig på 'tålt ophold' i mit eget land. Jeg bliver marginaliseret.

- Selvfølgelig skal jeg stå til rådighed for arbejdsmarked, når jeg modtager dagpenge.

Jeg har pligter - har arbejdsgiverne ikke også en pligt?
- Det er det med ret og pligt. Men hvad med arbejdsgiverne har de ingen pligter?

- De sidder i ringhjørnet i stedet for at gå ind i kampen.

- Jeg vil gerne være 'herre i eget liv'.

- Have råd til at rejse, gå ud at spise, købe nyt tøj, have gæster etc. Jeg kender flere som har det på samme måde.

Livet forsvinder mellem hænderne på mig
- I øjeblikket føler jeg, at jeg sidder på en perron og venter på et tog.

- Jeg ved ikke hvor længe jeg skal vente.

- Når toget kommer, ved jeg ikke i hvad retning det kører og om jeg skal med. 

- Livet forsvinder mellem hænderne på mig, skriver Britta, men hvad mener du?

Har du et godt og opløftende råd til Britta? Og synes du hun har en pointe, når hun mener, at arbejdsgiverne også burde have nogle pligter i forhold til at ansætte arbejdsløse?

 

 

90 kommentarer
Vis kommentarer