Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Nul boligstøtte pga af feriegiro: Enlig mor har minus 3000 på kontoen

Det er vigtigt for mig at påpege, at jeg på ingen måde er utaknemmelig, men jeg er frustreret og ked af det og jeg føler mig snydt, skriver Tina, der fik et møgbrev forleden

- I mandags, d. 19 juni kl. 8.08, popper en sms op på min telefon - der er brev fra udbetaling Danmark.

- Nysgerrig som jeg er, åbner jeg det med det samme.

- 'Du har fået for meget i boligstøtte i maj måned 2017 og derfor trækker vi dig 3572 kr. i fra din boligstøtte i 1 Juli 2017'.

- BOM, hvad pokker skete der lige der?

 

Men jeg har jo ikke fået pengene
- Længere nede i brevet står der så at jeg har fået feriepenge fra min tidligere arbejdsplads, som de har sat ind på feriegiro, præcis efter bogen.

- Det er gjort i maj måned, så derfor er de beskattet i maj og så er det en ekstra indkomst for mig.

Sådan indleder Tina O et brev til Ekstra Bladet om den i hendes øjne helt urimelige måde systemet opfører sig på, når de beregner hendes feriepenge, som er sat ind på feriegiro, som om hun havde fået dem ind på en bankkonto. Systemets regnemetode betyder nemlig, at Tina mister 3500 kr i boligstøtte, og at hun og de to børn nu kan se frem til en lang sommer med minus på kontoen. Hendes brev - som du gerne må dele, så politikerne msåke får øje på det - fortsætter derfor således:  

Fordi jeg er på dagpenge skal jeg straffes
- Det skal lige noteres, at pengene selvfølgelig er til når jeg skal holde ferie, så de er IKKE udbetalt og det er ikke penge, jeg har ekstra!

- Det er til at betale min ferie, ligesom alle andre. Jeg har talt med udbetaling Danmark og hvis jeg bare som sidste år, havde fået betalt ferie, så var der intet sket med min boligstøtte.

- Men fordi jeg pt. er på dagpenge og har optjent feriepenge, så skal jeg straffes?

- Jeg kan slet ikke forstå hvordan det hænger sammen, og jeg har på ingen måde råd til at miste min boligstøtte.

Normalt har vi 673 kr til en måned - nu har vi minus 3000
- Jeg er alene med 2 børn på 7 og 8 år og havde i forvejen 673 kr. tilovers efter at have betalt regninger 1 juli, nu har jeg -3000 kr.

- Jubii en hyggelig sommer ferie vi IKKE får.

- Det at vi får boligstøtte gør, at vi rent faktisk kan leve et normalt liv og det er jeg enorm taknemmelig for.

- Det er vigtigt for mig at påpege at jeg på ingen måde er utaknemmelig, men jeg er frustreret og ked af det og jeg føler mig snydt, skriver Tina, der læser med her og derfor godt kunne bruge et godt råd?

Hvas skal Tina gøre, og synes du at penge på feriegiro skal betyde, at man får mindre i boligstøtte?

1 af 2 
2 af 2 
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen