Ny lov er populær: Flere og flere syrere forlader Danmark

Syriske flygtninge har siden en april kunne få økonomisk støtte til at rejse rejse hjem. i alt kan en familie på fire få mere end 300.000 kr, og det kan man godt se i statistikken.

- 140.000 for at rejse hjem?

. Så kan jeg godt forstå hvorfor danskerne trues med bål og brand, hvis vi har betalt 100 kroner for lidt i skat.

- Hvad kan jeg få som dansker for at rejse min vej?

En familie på fire kan få 364.000 kr
Sådan skrev nationens! Ole I i en af de 439 kommentarer, der blev skrevet til artiklen Svært at leve værdigt: Syriske flygtninge forlader Danmark om de første 22 syrere, der havde benyttet sig af repatrieringslovens muligheder for at få økonomisk støtte til at rejse hjem.
Det var i august, og nu viser de seneste tal fra flygtning.dk, at antallet af syrere, der forlader Danmark stiger måned for måned.

Så meget kan man få udbetalt hvis man vender hjem

Flygtninge har ret til at fortryde beslutningen om at vende hjem og komme tilbage til Danmark indenfor typisk 1 år.

Ved brug af fortrydelsesretten vil der være absolut tilbagebetalingskrav af repatrieringsstøtten.

Satserne for støtten efter repatrieringslovens § 7 ser i 2019 sådan ud:

Rejseudgifter: En enkeltbillet til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. I helt særlige tilfælde kan kommunen bevillige en returbillet til en ledsager, hvis det drejer sig om ældre, syge og helbredsmæssigt svage personer.
 

Udgifter på højst 30.600 kr. pr. person til transport af personlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personligt bohave på 30.600 kr. pr. person.
 

Hjælp til etablering i hjemlandet (udbetales i to dele): 139.274 kr. per voksen over 18 år (der udbetales 55.709 kr. ved udrejsen og 83.565 kr. efter 1 år i hjemlandet). 42.476 kr. per barn (der udbetales 16.990 kr. ved udrejsen og 25.486 kr. efter 1 år i hjemlandet).
 

Indkøb og transport af erhvervsudstyr (op til 16.124 kr. per voksen samt op til 20.824 kr. til transport).
 

Transport af erhvervsudstyr, som den, der vender hjem, allerede ejer (op til 16.124 kr.).
 

Udgifter til sygeforsikring til personer, der er fyldt 18 år på op til 7.803 kr. pr. år i op til 4 år - eller alternativt – når sygesikring ikke eller kun vanskeligt kan tegnes i hjemlandet eller det tidligere opholdsland– udbetaling af op til 7.803 kr. pr. år i op til 4 år til dækning af behandlingsudgifter. Denne støtte bevilliges hvis der ikke er et fungerende offentligt sundhedsvæsen i hjemlandet.
 

Dansk Flygtningehjælp har fået til opgave at rådgive kommunen om de konkrete forhold omkring sygeforsikring i det pågældende land og for den individuelle ansøger.
 

Udgifter til nødvendig medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug.
 

Udgifter til medbragte personlige medicinske hjælpemidler (op til 6.805 kr.) og til nødvendige vaccinationer.
 

Udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 5 år, på 520 kr. om måneden pr. barn i op til 4 år, dog højst indtil det fyldte 16 år.

Støtte til anskaffelse af rejsedokumenter på 10.200 kr. pr. person.

Kilde: Flygtning.dk

23 ud af 49 hjemrejsende er syrere
I maj rejste den første syrer således hjem med støtte, i juni rejste seks hjem, i juli rejste 15 hjem, i august rejste 17 hjem og i september rejste 23 hjem. I alt er 62 personer således rejst hjem med støtte fra den danske stat.

I august forklarede Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp på til dr.dkm hvorfor:

- De synes, at det er rigtig svært at få adgang til arbejdsmarkedet.

- Økonomisk er det meget svært for dem at have et fornuftigt og værdigt liv.

- Og så er der vanskeligheder med familiesammenføring for nogle af dem, fortalte asylchefen, der på vegne af den danske stat kan udbetale op til 140.000 kr pr voksen og 42.000 kroner per barn så de hjemrejsende kan etablere sig i hjemlandet. Den største del af pengene bliver dog først udbetalt efter ét år i hjemlandet.

Se også: Erdogans vilde plan: Syriske flygtninge kan vende hjem fra Europa

Tyskland vil have sikker zone til hjemvendte flygtninge
Den tyrkiske præsident Erdogan har planer om at oprette en såkaldt sikker zone i det nordlige del af Syrien, når de militære aktioner mod kurderne i området er afsluttet, og i går aftes sagde den tyske forsvarsminister, at Tyskland er med på den ide:

- En sikker zone kan også bidrage til stabilitet i regionen, så det bliver muligt at genopbygge et civilsamfund, så dem der er flygtet, kan vende hjem frivilligt, siger Annegret Kramp-Karrenbauer til dw.de, men hvad siger du?

 

908 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere