Nye regler: Pensionister græder

Regeringen vil afskaffe den forhadte modregning, som pensionister bliver udsat for, når deres ægtefæller tjener penge. Det får tårerne frem hos flere af dem, der er ramt i dag

Nu kan det betale sig at arbejde mere, selv om ens ægtefælle er på pension. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn
Nu kan det betale sig at arbejde mere, selv om ens ægtefælle er på pension. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

- Det er næsten så spændende, at man sidder med tårer i øjnene.

Sådan skriver Niels S. i en af de kommentarer, der lige nu vælter ind på opslag delt på TAAGFs Facebook-profil. TAAGF står nemlig for Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt, og som du måske har hørt på dagens regerings pressemøde, så er det noget i den retning, regeringen foreslår:

Det skal kunne betale sig at arbejde

Screenshot fra regeringens udspil.
Screenshot fra regeringens udspil.

Tuder
- Ejjjj tuder.

- Er så taknemmelig for I findes. Tusind tak.

-Det var aldrig lykkedes uden jeres/vores fælles kamp.

-Sammen er vi stærke, skriver Tina L., og Tanja L. skriver, at hendes liv nu bliver meget bedre:

- Jeg håber SÅ meget på at få lidt værdighed og selvstændighed tilbage, skriver Tanja.

Mand bliver trukket i pension
Ekstra Bladet bragte en del artikler om problemet i december. Bl.a. Kæresten fik feriepenge - Claus fik nul kr. i førtidspension til jul og Sosu-hjælpers ekstra vagter rammer Keld. Plus den her fra i går: Ku' godt arbejde mere: Gider ikke. Og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har de seneste dage modtaget MANGE Facebook-beskeder fra folk, der er ramt af de nye modregningsregler:

- Som ægtefælle til en førtidspensionist kan det ikke betale sig at arbejde mere - selv om jeg kunne.

- Min mand bliver trukket i pension, hvis jeg tjener mere, så vi vil ikke få mere ud af det.

Folk vil ikke arbejde gratis
- Så jeg vælger friheden, skrev Mie S. til ministeren, og Karen O. fortsatte:

- Afskaf gensidig forsørgerpligt.

- Folk vil da ikke arbejde gratis, så de går ned i tid i stedet, skrev Karen.

Kom nu - det er 2021
- Kom nu, det er 2021, og du får da heller ikke løn efter, om du er enlig eller ej, eller hvad din kone tjener, skriver Karen.