Nye studenter skal blæse i alkometer: Tusindkronesedler til de ædru

Vi vil gerne gøre noget for at hjælpe dem, som ikke vil være en del af festkulturen, siger rektor på et svensk gymnasium. Reglerne er simple: eleverne skal blæse både før og efter festerne.

- Først tager man 15.000 kr i skat.

- Så giver man pengene til dem, der har mindst brug for det, dvs de studenter, der ikke drikker.

Vil hjælpe dem der ikke drikker
- Havde det været penge, der var samlet ind fra private, så havde været OK, men det er ikke en effektiv måde, at håndtere at vi mennesker har været interesseret i at beruse os siden urtiden.

Sådan skriver Peter V på SVTs Facebook-profil (SVT er DRs svenske fætter) om de pengepræmier, de nybagte studenter i Falkenberg Kommune kan vinde, hvis de holder sig ædru, når de i næste uge fejrer deres huer.

Traditionen er at folk bliver ret fulde
- Vi har en festkultur og tradition, som går ud på at man bliver ret så fuld.

- Og selv om det sker udenfor skolen og udenfor skoletiden, så vil vi gerne gøre noget for at hjælpe dem, der er ædru og som ikke vil være en del af denne festkultur, siger Roy Jörgensen, rektor på Falkenbergs gymnasieskole til den svenske avis Expressen.

Se også: Muslimske Abu rister Løkke: Hvorfor taler du ikke om problemet alkohol?


Og selv om de fleste af de 71 kommentarer initiativet har fået på SVTs Facebook er på linje med Peter V, så er der nogle enkelte, der synes signalet med pengepræmierne - som bliver delt ud over tre dage - er fint:

- Rigtig godt at man opmuntrer og belønner god opførsel på denne måde, skriver Ingemar Å således, og Albin S kan nøjes med to ord:

- Skidegodt jo. 

Der er sat i alt 15.000 svenske kroner af til ædru-præmier, og pengene kommer fra kommunen. Politiet er også med i initiativet, der bliver afprøvet første gang i næste uge, men hvad tænker du?

56 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere