- Grunden til, at vi ser så mange sager, er, at folk bruger marihuana på gaden.
- Og så smider de skoddet - og det er et reelt problem, fordi hundene spiser dem.
Seks skæve hunde på tre måneder
Sådan siger dyrlæge Amy Attas til Sydney Morning Herald, der har været i New York og bemærket, at der lugter af pot/cannabis overalt i byens parker. Delstaten har nemlig legaliseret cannabis, og selv om staten advarer mod at opbevare cannabis, så børn og dyr kan få fat i det, så sker der oftere, at dyrlæger får besøg af hunde, der er skæve.
Mænd i jakkesæt røg frokostjoint
Attas har således allerede set seks skæve hunde i år - samme antal, hun har behandlet de seneste 30 år, skriver avisen, der også kan fortælle om Bondi, en lille puddel, der efter en luftetur med sin ejer, Colleen, begyndte at slingre og vakle. Dyrlægens besked: Bondi er skæv.
For et år siden havde Politikens Marcus Rubin en uge i New York. Og han var også overrasket over, hvor meget pot der er:
- I min uge i New York så jeg mænd i jakkesæt, der fik sig en frokostjoint nede i finansdistriktet, midaldrende fædre, som røg sammen, mens ungerne legede, og unge kvinder, der sad alene på en bænk med en iskaffe og en koger.
Tyskland vil legalisere - men Danmark vil ikke
- Jeg har nærmest aldrig været i en by med mere hashstemning, selv Amsterdam er blevet overhalet inden om med flere længder, skrev Marcus.
Legalisering: 20 gram pr. voksen
I Tyskland vil regeringen tillade pot, men i Danmark er pot/cannabis ulovligt. Regeringen overvejer at forbyde en ny rygevariant, HHC, men hvad tænker du?
Minister: Slut med 'lovlig hash'