- Det overvågningssamfund vi er ved at få presset ned over os er ganske rædselsfuldt.
- Almindelige mennesker bliver overvåget i helt urimelig grad, det minder mere om STASI end om et frit land.
- Jeg tror, at der skal noget civil ulydighed til.
Nordeas nye krav gør rig 90-årig hidsig: Truer med at hæve 18 mio
40 spørgsmål - og hvad med de 1000 kr?
Sådan skriver Søren M. i en af de 26 kommentarer, der er skrevet på Politiken.dk om den måde bankerne behandler kunder, der godt kan lide kontanter, på.
En revisor - med 40 års erfaring med revision, regnskab, ERP-systemer hos Microsoft, undervisning i økonomi og regnskabsvæsen - fortæller nemlig i et debatindlæg om, hvordan banken i efteråret blev ved og ved med at stille spørgsmål om hans økonomi.
Og til sidst sendte et spørgeskema med - som revisoren beskriver det - 40-50 særdeles intimiderende spørgsmål:
Fornødenheder og øl, fisse og hornmusik
- Jeg svarede pligtskyldigt, indtil banken ville vide, hvad jeg brugte de 1.000 kr., som jeg tre gange om året hævede i kontantautomaten, til.
- Mit svar var: 'Daglige fornødenheder samt øl, fisse og hornmusik', skriver manden, der kort tid efter fik besked om, at banken ikke gad have ham som kunde mere. Begrundelsen lød, at revisoren ikke overholdt bankens forretningsbetingelser.
Fælles front mod de røvhuller
Og Søren er ikke den eneste, der giver revisoren ret i, at bankernes snagen i kundernes privatliv er gået for vidt:
- Alle burde hæve deres løn i kontanter d. 1 i hver måneden.
- Jeg tror ikke, at de ligger inde med så mange kontanter, og det ville give stor travlhed i de afdelinger, der tjekker almindelige hårdt arbejdende mennesker for hvidvaskning.
- Fælles front mod de røvhuller. Så kan de lære det, skriver Jeppe B. i en kommentar og Nicolaj O. har skruet sig helt op i sin kommentar:
Kun service til dem på 'den rene sti'
- Bankerne kan øge deres profit gevaldigt ved at sortere de kunder fra som de statistisk set kan komme til at tabe penge på i fremtiden.
- Dette er en dystopisk pre-crime mentalitet, hvor man bliver apriori dømt for den risikogruppe man tilhører, frem for som individ.
- Det burde gøres lige så ulovligt som racisme og sexisme, og fører til at banklicensen bliver inddraget.
- Vi er på vej ind i en digital dystopi, hvor kun dem, der lever livet på den lige rene sti, har adgang til services.
Frygter BigData forvaltning
- Det er tid til at flytte fokus væk fra ensidigt at se på SoMe's bigdata, for konsekvenserne for os alle sammen som individder er langt større når stat, kommune, banker og forsikringsselskaber giver sig i kast med BigData forvaltning, skriver Nicolaj, men hvad føler du?