- Mens normale mennesker spinker og sparer, har Shell netop haft sit største overskud i 115 år – i hele olieselskabets levetid.
- 270 milliarder kroner har Shell kørt i kassen i 2022.
- Og det er bare det seneste tegn på, at olieindustrien holder profitfest, mens resten af samfundet tager regningen.
Jeg er vred - du må også godt være vred
Sådan indleder Helene N. fra Greenpeace en mail til nationen! om de rekordoverskud energiselskaber på stribe lige nu sender ud. Og de regninger almindelige mennesker har betalt og betaler.
Trist bager: Brødet er dyrt nok
Ikke råd: Lastbiler står stille
Forleden var det selskabet Exxon, der kunne meddele, at deres overskud i krigsåret 2022 var endt på svimlende 382 milliarder kroner, og Helene er vred over, at den såkaldte 'energikrise', der har fået politikere til at sende milliarder af sted til danskerne, er endt med bugnende pengekasser i energibranchen.
Hendes brev - som hun håber kan få danske politikere til at vågne op - fortsætter derfor således:
Vi kunne tage et tocifret milliard beløb retur
- Det er så sygt, at olieselskaber siden Ruslands invasion af Ukraine har høstet historiske overskud uden at have gjort noget som helst fornuftigt for det.
- Og det er helt forståeligt, hvis det også gør dig vred. Hen heldigvis er der en løsning og et politisk krav, du kan kanalisere din vrede heni.
- Regeringen kan nu på grund af EU indføre en skat på overnormale profitter – et 'solidaritetsbidrag'. Vi bestemmer selv, hvor meget af overskuddet vi vil tage tilbage, så længe det mindst er 33 procent.
Men det gør 'vi' (læs regeringen) ikke
- Vi kunne indkassere et tociftet milliardbeløb fra olieselskaber og sidegadevekselererne (mellemhandlerne red.) i elhandlen og give tilbage til befolkningen i inflationshjælp, hvis vi beskattede dem alle og gjorde det fra 2022.
- Men det er ikke regeringens plan.
- Deres plan er kun at indføre et absolut minimum af EU-loven. Hvis de ikke kommer på bedre tanker, skal energiselskaberne kun af med 1,2 mia. kr., når det kunne være mere end det tidobbelte.
Det er til grin
- Det er ikke et 'solidaritetsbidrag'. Det er til grin.
- Vi har lige nu har en exceptionel mulighed for at sikre lidt fornuft i beskatning af de, der lukrerer på Ukraine-krigen. Det mindste vi kan gøre er da at udnytte EU-muligheden så godt vi kan og indføre en reel skat på overnormale profitter, skriver Helene fra Greenpeace til nationen!
USAs præsident er også vred over de store overskud, det er Labour i Englands leder, Ed Miliband også, og i Danmark har Enhedslistens Pelle Dragsted ligesom Greenpeace bemærket, at regeringen lader energimilliardærerne slippe, men hvad synes du?