Ond stemning: Far og mor i landsretten

I sager om samvær bliver der sagt mange ting om den anden forælder - men hvorfor må man ikke føre vidner, når sagen skal for en dommer?

- Hej.

- Jeg kæmper en brav kamp for at se min søn og få samkvem med ham.

- Jeg er klar til at tage et ansvar - ikke kun økonomisk, men også personligt ansvar som far for min søn.

- Han er nu 14 1/2 måned, og jeg har ikke set ham endnu.

- Men han er i mine tanker og i mit hjerte hele tiden.

Vil gerne bevise noget
Sådan indleder XX et brev til nationen! – et af de mange breve om samvær og det system, der håndterer samværssager i Danmark, som nationen! konstant modtager.

XX (nationen! kender selvfølgelig personens navn) skriver, fordi han om kort tid skal i landsretten for at få en afgørelse om samvær med den søn, han fik med en kvinde efter fem måneders samliv.

En kvinde, der nu ikke vil se ham, eller give ham samvær med deres barn. Hans brev - som nationen! har bedt landsretten om at kommentere – fortsætter nemlig således:

Advokat ville føre tre vidner
- Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at det skal lykkes at få samvær med min søn, men retten ser ikke ud til hjælpe mig.

- For hvordan skal jeg bevise noget, hvis jeg ikke må føre beviser?

-  På grund af de ting, der allerede er sagt og skrevet om mig, har min advokat indkaldt tre vidner til hovedforhandlingen i landsretten.

 

- Men vi har fået oplyst, at i faderskabsager kan man ikke få vidner ind.

- Min advokat siger, at han aldrig har oplevet dette før gennem hans mangeårige virke, skriver XX, og nationen! har bedt landsretten svare på, hvorfor en person, der skal møde i en samværssag, IKKE må tage vidner med? Og hvor ofte de afviser brug af vidner?

Og det svarer dommer John Lundum, Vestre Landsret på sådan her:

- Vurderingen af, om en anmodning om bevisførelse, herunder i form af afgivelse af vidneforklaringer, skal imødekommes i familieretlige sager, foretages konkret i den enkelte sag.

- Det er min opfattelse baseret på mine egne erfaringer som dommer i landsretten, at der meget sjældent fremsættes anmodning om vidneførsel i familieretlige sager, skriver John Lundum, der har været dommer siden 1995 og ikke på stående fod kan huske, at han har tilladt vidneførsel i familieretlige sager.