Ond stemning hos Ida Auken: Muslim ville ikke give hånd

Muslimen rejste sig op gik, da Ida Auken indledte en debat om håndtryk og kvindeundertrykkelse. Nu ruller debatten

Jeg vil helst også undgå at trykke hånd med kvinder, sagde Ida Aukens muslimske gæst - og derfra blev stemningen kun værre. Arkivfoto: Jens Dresling
Jeg vil helst også undgå at trykke hånd med kvinder, sagde Ida Aukens muslimske gæst - og derfra blev stemningen kun værre. Arkivfoto: Jens Dresling

- Ida, jeg har stor respekt for dig og især fordi du arbejder ihærdigt for den grønne omstilling.

- Men denne gang synes jeg at du skyder over målet. Det er næsten helt Støjbersk.

- Lad da 'idioten' selv bestemme om han vil give hånd eller ej, uden det skal piskes op til alt mulig stort om kvindeundertrykkelse mm.

Se også: Ida Auken indrømmer kæmpefejl: Dansk Folkeparti havde ret i flere ting

Føler mig nærmest spedalsk
Sådan skriver Flemming Ø i en meget populær kommentar (38 anbefalinger), der er skrevet til et indlæg fra Ida Auken, der fortæller om en episode på sit kontor. Ida havde nemlig besøg af mand fra en københavnsk moské, der ikke ville give hånd, når han sagde farvel:

Ida Auken er rasende: Manden, der kom ind på mit kontor, var tydeligvis idiot!

Bliver vred af to grunde
- Dels føler jeg mig som kvinde nærmest spedalsk, når min hånd bliver set som noget, der fra nu af ikke må komme i nærheden af ham.

- Dels bliver jeg vred over, at han tillader sig at komme ind i demokratiets højborg og nægte at trykke min hånd, fordi jeg er kvinde, skriver Ida Auken, der også tænker på, hvordan det må være at være hans kone eller hans datter.

- Får de også konstant oplevelsen af at være det forkerte køn? Eller hvad med hans børns klasselærer eller mødrene til de andre børn i klassen?

Hvad med den kvindelige kassemedarbejder?
- Hvad med den kvindelige kassemedarbejder i supermarkedet, den kvindelige læge på hospitalet, den kvindelige buschauffør eller andre kvinder, han kommer i kontakt med – skal de alle sammen finde sig i den form for undertrykkelse pakket ind i snak om ærbarhed og respekt, spørger Ida, der dog ikke kun får kritik for sin beretning.

Skal tolerance omfatte andres intolerance?
Politikens netdebattør Morten I har nemlig høstet 29 anbefalinger fra andre Politiken-læsere for denne kommentar til Aukens debatindlæg:

- Islam betyder underkastelse - og dermed undertrykkelse.

- Det er godt en folkevalgt reagerer- langt om længe, men åbenbart kun efter at have personligt konstateret det samme som tusindvis af almindelige velmenende og fordomsfrie danskere for længst har erfaret:

- Nemlig at tolerance er ligeså ensrettet som den kultur, der forventer den - så vores tolerance SKAL omfatte andres demonstrative intolerance.

- Ellers er vi naturligvis i deres optik racister, islamofober eller det der er værre, skriver Morten I. Hvad tænker du?

 

1125 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere