- Hej.
- Onsdag d. 15 marts kl. 13:18 stod jeg ved Kornerups Vænge i Roskilde og ventede på bus 202A mod Musicon
-Jeg steg ind, men kunne ikke lige finde mit rejsekort med det samme i dametasken.
- Da jeg finder det, må jeg ikke tjekke ind for kontrolløren, selvom jeg forklarer, at jeg lige er stået på og ledte efter mit rejsekort, og gerne vil tjekke ind nu.
Måtte ikke tjekke ind
Sådan skriver Emilie C til nationen! om den bus-bøde hun fik i går – en busbøde hun synes er helt urimelig. Emilie skriver fordi hun mener, der skal mere fokus på kontrollørernes opførsel over for passager – hun har selv angst og fik, som du kan læse, et anfald i bussen under episoden. Hendes mail, som nationen! har bedt Umove, der står for 202A-driften om at kommentere, fortsætter nemlig således:
Så får jeg angst
- Han spørger så om ID og jeg spørger igen, hvorfor jeg ikke må tjekke ind og så spørger jeg hvorfor jeg have en bøde.
- Han svarer stadig ikke, og til sidst bliver jeg irritabel og siger ’knep dig selv’, fordi han gang på gang ikke svarer.
- Men pludselig kan han godt sige noget. Han siger ’snak ordentligt’
- Jeg får så et angst anfald og begynder at ryste på gulvet i bussen, og han spørger, hvad der er galt.
Man skal tjekke ind straks
- Men det kan altså virkelig gå galt når folk med angst ikke får lov til at tjekke ind eller ikke får svar på deres spørgsmål, skriver Emilie, og nationen! har bedt Umove om at svare på, om de på deres overvågningsbilleder, kan se om, kontrolløren har gjort noget forkert. Og om de holder fast i bøden. Og Umove har bedt Movia om at svare:
- Ifølge de fælles landsdækkende rejseregler skal kunder, der bruger rejsekort, checke rejsekortet ind straks ved påstigning.
- Hvis man passerer check ind-standeren eller tager plads i bussen uden først at have checket ind, har man påbegyndt sin rejse uden gyldig billet.
Så senere tjek ind betyder bøde
- Check ind på et senere tidspunkt vil derfor blive afvist, og Movias billetkontrollør skal udstede en kontrolafgift, skriver Movia, der gør opmærksom på at de ikke har adgang til videoovervågning hos den busoperatør, som vi udliciterer kørslen til, det er kun politiet, der kan rekvirere dette.
Movia skriver også at Emilie kan klage, men hvad tænker du?