Ond stemning på Møn: Grotesk

Et stort feriepark-projekt på Møn skaber vild debat. Nu truer kommunen de borgere, der sætter 'Nej tak til feriefabrikker'-skilte op

Gabriel har fået frem til 6. oktober til at fjerne skiltet. Privatfoto
Gabriel har fået frem til 6. oktober til at fjerne skiltet. Privatfoto

- Jeg er 39 år, bor med min kone og to børn på Møn i umiddelbar nærhed af der, hvor feriebyggeriet påtænkes at skulle ligge.

- Jeg arbejder inden for det socialpædagogiske specialområde.

- Vi startede med at sætte plakater op i oktober 2020. Der var der, det for alvor gik op for os, at der var et stort misforhold mellem det, borgmesteren offentligt meldte ud omkring projektet, og det, det kommunale embedsværk foretog sig.

Milliardær vil bygge stort: 2500 er imod

Mange er utrygge
- Det var vigtigt for os, over for turister og mønboer som holder af Møn, som det er, at tydeliggøre, hvilke planer kommunen havde omkring feriebyggeriet.

- Og hvor seriøst de arbejdede i kulissen med at få det realiseret.

Sådan indleder Gabriel R et brev til nationen! om det milliarddyre feriepark-projekt, der er på vej tæt på familiens ejendom - og det trusselsbrev, han har modtaget fra kommunen. For hvis Gabriel ikke fjerner de plakater, han har sat på sin ejendom, så falder hammeren. Gabriel er ikke den eneste, der har modtaget et brev om skiltene, der ifølge kommunen er ulovlige. Og han synes, hele Danmark skal vide, hvordan hans kommune, Vordingborg, opfører sig. Hans brev fortsætter nemlig således:

- Det er åbenlyst, at der er mange mønboer, der er meget utrygge ved den måde, Vordingborg Kommune agerer på.

- Både på grund af den manglende inddragelse af lokalsamfundet, transparens omkring projektet, misforholdet mellem det, borgmesteren melder ud, og det, embedsværket gør, og kommunalpolitikere der ikke forholder sig til projektet.

Burde aldrig have været godkendt
- Udover al det processuelle, er det også en kulørt sag, da det er helt åbenlyst at området hvor ferieparken skal ligge, aldrig burde være blevet godkendt til bebyggelse.

Gabriel risikerer regning

- Det at Vordingborg Kommune har valgt at prøve at lægge låg på modstanden mod feriebyggeriet ved at bede os om at pille vores plakater ned, med henvisning til naturbeskyttelsesloven, har et nærmest grotesk skær over sig, når de med den anden hånd selv arbejder på at bygge et feriebyggeri til omkring en mia. i det åbne land, skriver Gabriel til nationen!

Vordingborg Kommunes chef for Byg, Plan og Miljø-afdelingen, Rolf Hoelgaard, siger om brevene, at regler er regler:

Dem her må man ikke sætte op
- Der er ikke ret mange skilte, man må sætte op, og de her falder ind under det, man ikke må i det åbne land. Vi skal sørge for, at reglerne bliver overholdt, og derfor har der heller ikke været lavet en politisk sag på det, siger Rolf Hoelgaard til SN.dk, der også har talt med en byrådspolitiker fra SF, der ikke synes, brevene om skiltene skulle have været sendt ud. Og med borgmesteren, der siger, at kommunen har fået klager over skiltene.

Kommunen kan sende en regning, hvis Gabriel ikke selv fjerner sine skilte. Privatfoto
Kommunen kan sende en regning, hvis Gabriel ikke selv fjerner sine skilte. Privatfoto

nationen! har tidligere skrevet om protesterne mod ferieparken, der kommer til at består af 500 boliger, der skal variere fra anneks-lignende hytter på ca. 60 kvm op til boliger på 250 kvm. Og tænkes opført i træ udvendig og indvendig. Det kan du læse om her: Milliardær vil bygge stort: 2500 er imod

Vejen til ferieparken

Forslag til lokalplan for Feriepark Hjelm Bugt samt VVM-rapport og turistpolitisk redegørelse (oktober 2021)

Høring og borgermøde (november - december 2021 - borgermøder fastlægges ved politisk behandling)

Endelig vedtagelse af lokalplan (marts 2022)

Kilde: Vordingborg.dk