- Hej.
- I tirsdag så jeg og to kolleger fodboldkampen mellem Marokko og Spanien.
- Mens vi var på arbejde.
- Men vi var godt med og havde tid til at se lidt af kampen, men en tredje kollega sladrede til chefen.
Hvorfor sladrede du til chefen?
Sådan lød det tidligere fredag i nationen!-telefonen fra Ajith T, der indtil i går arbejdede på Sanistål. For Ajith blev ret sur og skuffet over, at chefen skulle involveres. Og han brugte grove ord over for kollegaen, der havde snakket med chefen. Og det koster ham nu jobbet, fortæller han:
Måske en advarsel, men en fyring?
- Jeg spurgte ham, hvorfor han var en stikker og en sladrehank, og fortalte ham, at sådan gjorde vi altså ikke i vores afdeling.
- Og ja, jeg skulle måske have haft en advarsel for at tale på den måde, men en fyring....
- Det synes jeg er alt for skrapt, siger Ajith, der har arbejdet for Sanistål i 2 år.
nationen! har spurgt Saniståls direktør, hvorfor en advarsel ikke var nok, men direktøren vil ikke sige noget:
- Vi udtaler os aldrig om denne type sager, skriver direktøren til nationen!, men hvad synes du?