- Vi gør alt for at undersøge og udvælge rekrutterne, så godt vi kan.
- Men mange mennesker i vores egen brigade ønsker ikke at være der.
- De bryder sammen under pres og ønsker at flygte - gøre oprør.
Sådan siger seniorsergent Valerii Markus fra Ukraines hærs 47. Brigade i en meget populær YouTube-video (2,8 millioner visninger og 11.818 kommentarer) om emnet 'Desertører ved fronten'.
Bøde eller betinget fængsel er for lidt
Det er mediet Politico.eu, der har set og oversat det ret så debatskabende budskab, og åbenbart er der så store problemer med disciplinen i den ukrainske hær, at de øverste militærchefer i efteråret bad regeringen om at skærpe de militære straffe for f.eks. druk, dårlig opførsel, ulydighed - og for at flygte fra kampene:
- Hæren er baseret på disciplin.
- Og hvis lovgivningen ikke sikrer overholdelse af reglerne, og 'nægtere' kan slippe med at betale en bøde på ti procent af deres soldaterløn - eller modtage straf med betinget fængsel, er det uretfærdigt, siger Valerii Zaluzhnyi, Ukraines øverstbefalende, i en anden YouTube-video.
Borgerforslag nåede målet
34.941 ukrainere har skrevet under på et borgerforslag imod de hårdere straffe, men Zelenskyj har ifølge Politico.eu afvist protesterne og skrevet under på at straffene i den militære straffelov skal skærpes, men hvad siger du?