Opgradering gik galt: Yousee-kunder uden mail

Fejl og forsinkelser og behov for nye opsætninger, får nu yousee til at oprette en hjælpeside til mailkunderne. 

Nogle kunder kan pt. også opleve mindre forsinkelser på afsendelse og modtagelse af mails. Det er en teknisk fejl, som vi knokler for at løse, skriver yousee. Foto: Ritzau Scanpix
Nogle kunder kan pt. også opleve mindre forsinkelser på afsendelse og modtagelse af mails. Det er en teknisk fejl, som vi knokler for at løse, skriver yousee. Foto: Ritzau Scanpix

- Nu må I da snart tage jer sammen.

- Fik en mail om at I skulle skifte server, men selvfølgelig ville det kun berøre os ganske kortvarigt, hvis vi endda brugte outlook, ville vi slet ikke bemærke det.

- Jo tak, nu har jeg i 14 dage ikke kunne sende mail via outlook, har snakket med jer to gange, hver gang har jeg fået at vide at der blev ordnet noget, men INTET er sket.

Tag jer da sammen
- Ved sidste opkald fik jeg endda at vide, at det nok har lange udsigter inden det virker.

- SÅ TAG JER DA SAMMEN, har tabt tålmodigheden.

- Hvis ikke der snart sker noget, så er her et godt råd (som I endda ikke skal betale for): Skift da tilbage indtil I magter opgaven.

Sådan skriver Hermand F i en af de vrede kommentarer, der lige nu kan læses på yousees Facebook-profil. Og Hermand er ikke den den eneste, der er træt af ikke at kunne maile:

Min ex-kones mail virker heller ikke
- Hejsa. 
- Kan jeg få lidt hjælp til min e-mail, der pludselig ikke virker mere, skriver Jaqueline J og i nationen!-telefonen fortæller Peter S, at han ikke har kunne maile i en uge.

- Vi fik besked på, at de skulle lave noget med vores mail. Det fik vi d. 12.10 kl. 10.18

- De skrev ’Hej Peter, snart bliver din yousee mailkonto opgraderet. Dvs du får mere får mere lagerplads. Opgraderingen sker automatisk. Osv osv.

- Men så virkede mailen ikke onsdag d. 17. Og den virker stadig ikke.

- Hvad er det for en måde at behandle kunderne på. Min ex-kones mail virker heller ikke, skriver Peter og fra yousees pressekontor beklager man problemerne:

Vi beklager generne
- Vi er i fuld gang med at opgradere vores mailplatform, så YouSee’s kunder får en bedre og sikrere mailkonto med mere lagerplads.

- I forbindelse med opgraderingen er nogle af vores kunder desværre nødt til at ændre på deres opsætning, for at mailen virker, og vi beklager meget de gener, som det har medført.

- Det var bl.a. opsætningen, der var skyld i de problemer, du skitserer. Vi har nu været i dialog med Peter, og hans mail virker igen.

Vi har lavet en hjælpeside
- Vi har lavet en hjælpeside, hvor kunderne bl.a. kan finde hjælp til en ny opsætning af deres mailkonto, som vi løbende opdaterer:

- Nogle kunder kan pt. også opleve mindre forsinkelser på afsendelse og modtagelse af mails.

- Det har ikke noget med opsætningen at gøre, men er en teknisk fejl, som vi knokler for at løse, skriver Mai-Britt fra yousee, men hvad siger du?

33 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere