Optaget igen: Sælger sin elbil

En elbil-ejer har ført dagbog over sin kørsel - og den viser, at hver anden opladning gik galt. Enten var der optaget, eller også sad kablet fast - eller også kunne laderen ikke starte.

- Elbiler - eller biler der i det hele taget kræver hyppige opladninger - vil i mange år frem kun være for folk med egen uhindret adgang til lader.

- Ingen gider planlægge med en aftentur til den lokale lader og vente på opladning.

Sådan skriver Karsten R. i en kommentar på Politikens Facebook-profil om en rådgivende ingeniør, der arbejder med bl.a. energibesparelser i en stor københavnsk arkitekt- og ingeniørvirksomhed - en mand der støtter den grønne omstilling, men som nu  sælger sin elbil. Det var simpelthen for bøvlet:

Problem, problem og problem
- Problemet er, at man ikke kan planlægge, når man har en elbil uden egen opladning.

- Så er der optaget, når man kommer frem.

- Så sidder kablet fast.

- Så kan man ikke starte laderen, siger manden til Politiken, der også kan fortælle om den dagbog, el-bil-ejeren har ført over sin kørsel: En dagbog, der viser, at der var problemer hveranden gang, han skulle oplade.

- De her historier er dybt latterlige.

- Han skal sikre sig en ladestander, derhjemme før han køber en elbil, skriver Bjarke V. i en anden kommentar, mens Christian S synes, at historien er meget vigtig:

Man kan jo tilpasse infrastrukturen
- Historien er da superrelevant ...

- Ganske som i alle andre sammenhænge ER der ikke en 'silver bullet' løsning ... og elbilsituationen lige nu er IKKE universel for alle.

- Så kan man selvfølgelig negligere de udfordringer der er og dermed aldrig få tilpasset løsningen så dem bliver mere universel ...

- ELLER rent faktisk tage ved lære af det og få tilpasset infrastruktur og løsninger, så det kan fungere for flere end de, der har hjemmelader og kan nå både ud og hjem på en opladning 90% af tiden, skriver Christian S.men hvad tænker du?