Optaget: Ikke plads til danskere i danske sommerhuse

Tyskere, der har booket sommerhuse i Danmark, kan lige nu ikke få lov til at rejse ind i landet Men deres bookninger forhindrer danskere i at komme til

Det er svært at finde ledige sommerhuse i sommerferien. De er nemlig reserveret af tyskere. Billedmanipulation/Foto: Claus Bonnerup
Det er svært at finde ledige sommerhuse i sommerferien. De er nemlig reserveret af tyskere. Billedmanipulation/Foto: Claus Bonnerup

- Vi danskere har holdt os hjemme og isoleret os.

- Og i den tid har vi gået og glædet os til vores ferie i udlandet.

- Men den er i stor fare for at blive aflyst på grund af Corona.

- Og vi har heller ikke særlig meget lyst til at rejse langt væk.

To aflyste udlandsrejser - men ingen sommerhuse
Sådan indleder Steen P er brev til nationen! om muligheden for at holde ferie og om de lukkede grænser, der gør det ret så vanskeligt og usikkert at bestille og holde ferie i andre lande.

Steen har selv måttet aflyse en tur med børnene til Budapest pga. af corona, og hans familie har mistet udenlandsrejsen og leder nu efter sommerhus i sommerferien. Men det er vanskeligt, for ferieugerne er optaget, som man også kunne læse i går på nationen!, hvor Jimmy fortalte om tyskernes bookinger, der blokerer:

Se også: Jimmy mangler tyskere for 50.000 kr

Vi har opført os pænt - nu bliver vi straffet
Steens brev - som han håber du vil dele via Facebook, så politikerne måske ser det - fortsætter nemlig således:

- Vores mulighed for at holde ferie er nu at holde den i Danmark, men nu kommer problemet - vi kan ikke leje sommerhus Danmark i skoleferien, for de er booket af tyskere.

- Vi danskerne havde selvfølgelig håbet på, at der ville komme ledige sommerhuse, fordi tyskerne ikke kunne komme herop, men det sker åbenbart ikke.

Tyskerne er vigtigere
- Os, der har efterlevet kravene i samfundet, oplever nu at blive straffet, fordi det er vigtigere, at tyskerne får de danske sommerhuse, skriver Steen P, men hvad tænker du?

Tyskerne alene står ifølge Campaya Sommerhusudlejning normalt for omkring 65 procent af alle lejede sommerhuse herhjemme, skriver turisme.nu, der også kan fortælle, at der i 2019 var mere end 13 millioner tyske overnatninger i danske feriehuse. Det var en pæn stigning i forhold til 2018.

290 kommentarer
Vis kommentarer