Overbo døde: Nu kravler lig-ormene ned til Maria

Hvor meget hjælp kan man forvente, når orme fra en død overbo, pludselig invaderer ens lejlighed. Maria synes i hvert fald KAB har svigtet

Maria har indsendt disse optagelser, der viser hvor slemt det står til i hendes lejlighed. Video/redigering: Privat/Martin Ekelund

- Ingen vil hjælpe mig og tage sig af sagen. 

- I lejligheden ovenover mig døde en mand for en måned siden. Han har har ligget død, og nu kravler larver og orme fra hans krop igennem beton-væggene ned gennem huset.

- De kravler også ind i stuen igennem et lukket vindue.

Først sagde de at jeg selv skulle klare det
Sådan indleder Maria L, der bor i en KAB-lejlighed i Hvidovre, et brev til nationen! om den i hendes øjne ret så klamme situation, hun er havnet i pga. af den døde overbo - og pga. af KABs afvisende måde at hjælpe hende på. nationen! har bedt KABs hovedkontor om at kommentere Marias brev - deres svar kan du læse nedenfor. Maria - som i dag er flyttet på hotel - fortsætter sit brev således:

- Ejendomskontoret, som jeg kontaktede i fredags kl. 08.30, sagde først, at jeg selv skulle klare det, og de gav mig også noget gift, som ikke hjalp.

- Der er flere hundrede orme  som bliver ved med at kravle ind i min lejlighed igennem lukket og låst vindue.

Så så de videoen - og så kom skadedyrsbekæmperen
- Mandag sendte jeg så en video, og endelig ville ejendomskontoret kontakte et firma med skadedyrbekæmpelse.

- Jeg overtalte damen fra skadedyrbekæmpelsen til at komme mandag aften - og hun har faktisk været den eneste søde og ansvarlige person, som har taget mig alvorligt.

- Hun kom, og hun fik et chok, da hun så ormene. Hun viste godt, hvor de kom fra, og hun sprøjtede sindssygt meget gift i min stue og sagde, at den gift er meget kraftig, og at jeg ikke måtte være i lejligheden.

Men ormene fortsætter
- Men selvom der blev brugt en masse gift, fortsætter ormene alligevel med at kravle ind i min lejlighed. Også lige nu! Rigtig mange hele tiden.

- Jeg har det skidt, og jeg har lige været på Hvidovre Hospital, hvor lægen, som tjekkede mig, sagde, at det var forgiftning, og at jeg ikke må være ind i lejligheden.

- Jeg har også astma.

- Jeg er netop blevet ringet op af en mand fra et firma, som kommer i morgen kl. 8.00 og sætter en støv væg, men jeg tror ikke, det hjælper!

- Orme kan kravle igennem betonvægge og lukkede vinduer!

Forstår ikke at de synes jeg kan bo her
- Jeg forstår ikke, hvordan kan det være, at ejendomskontoret ignorerer det og siger, at jeg godt kan bo i en lejlighed, som er konstant udsat for angreb af orme fra en død overbo, og der er gift, som gør mig syg, skriver Maria, der nu er flyttet på hotel

nationen! har i dag bedt KAB svare på, om de vil betale Marias hotelregning, om de vil hjælpe hende med en midlertidig bolig, og om de synes, de har gjort nok for at hjælpe Maria. Og det vil de faktisk gerne:

Kilden til skadedyrene er den værst tænkelige
- Det er en rigtig alvorlig og beklagelig sag, der har ramt Maria. Vi har forståelse for hendes situation og vil gøre, hvad vi kan inden for lovens rammer for at hjælpe.

- Medarbejderne på ejendomskontoret har handlet 100% ifølge gældende regler.

- De fik første henvendelse fredag, udleverede et sprøjtemiddel og rekvirerede skadedyrsbekæmper.

- Da beboeren henvender sig igen mandag og fortæller, at det ikke er blevet bedre, rykker ejendomskontoret skadedyrsbekæmperen.

- Samme dag findes også kilden til skadedyrene. Det er den værst tænkelige: en beboer ligger død i boligen over Marias.

- Herefter orienterer ejendomskontoret politiet, og så snart politiet giver tilladelse til det, rekvireres et professionelt firma til at sanere den afdødes bolig.

- Den afdødes bolig er nu rengjort og istandsat, og kilden til skadedyrene dermed lukket.

Vil gerne hjælpe da situationen er ekstraordinær, hvis...
- Ifølge lovgivningen er det beboerens indboforsikring, der skal dække evt. genhusning.

- Men da situationen er ekstraordinær, og Maria af Hvidovre Hospital er blevet frarådet at vende tilbage til boligen for nuværende, vil vi hjælpe med at finde en midlertidig bolig, såfremt eksterne fagfolk ikke finder den egnet til beboelse.

- Hvidovre Kommune er orienteret om sagen af både ejendomskontoret og Maria. De finder ikke grund til at gribe ind i sagen og opfordrer Maria til at fortsætte dialogen med ejendomskontoret, skriver Henning Bøgh Holtov, der er kundechef i KAB, til nationen!, men hvad tænker du?

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
173 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere