På røven: Postpubben drukner i kontanter

Han har haft Postpubben i Ballerup i ti år, men nu hvor han er kylet ud af Danske Bank, bliver han nødt til at lukke. Problemet er, at han ikke kan få en erhvervskonto

Følg nationen!

- Hjælp!!!!!! Hvor skal jeg sætte mine kontantomsætning hen?

 - Jeg har en lille virksomhed, Postpubben i Ballerup, og i juni måned fik vi et opkald fra Danske Bank, der oplyste, at vi skulle finde en anden bank. 

Troede det var telefonfis
- Først troede vi, at der nogen, der lavede telefonfis, da sådan en henvendelse burde foregå skriftligt.

- Men vi undrer os alligevel, for hvad nu hvis det er rigtigt, og kontakter Danske Bank for at høre, og det viser sig, at det var rigtigt.

- Ugen efter modtog vi brevet på mail - en uge forsinket. 

Nu har jeg ikke haft erhvervskonto siden 6. august
Sådan indleder Mehmet O. et nødråb til nationen! om de problemer, han – ligesom adskillige andre virksomhedsejere – har med at få en erhvervskonto. Mehmet har nemlig siden den barske besked søgt mange forskellige banker uden held: Jyske bank, Nordea, Handelsbanken, Nykredit Bank, Sydbank, Arbejdernes Landsbank, Spar Nord Bank, og nu til sidst Lunar Bank. Og nu beder han om, at den ansvarlige minister kommer på banen.

 

Hans brev – som nationen! har bedt erhvervsminister Simon Kollerup om at kommentere – fortsætter nemlig således:

- Siden 06/08/2020 har jeg ikke haft en erhvervskonto, så kunderne kan heller ikke fortage dankort-betalinger/Mobilepay.

- Jeg har knoklet i den samme forretning i ca. ti år, og nu kan jeg slukke og lukke, fordi jeg ikke har en konto i et bank. 

Skal jeg møde op i Folketinget?
- Og corona-hjælpepakken, som man kan benytte sig af, kan vi heller ikke søge om, fordi virksomheden ikke har en nemkonto.

- Hvor skal jeg hente hjælpe-pakke - skal jeg møde op i Folketinget eller hvad?

- Det er grotesk, at små virksomheder i dagens Danmark ikke kan få en erhvervskonto – som ellers er lovpligtig, skriver Mehmet, og hvis han havde håbet, at erhvervsminister Simon Kollerup kunne hjælpe, så bliver han nok skuffet. Ministeren har nemlig har læst brevet og sendt dette svar.

- Corona-krisen har ramt danske virksomheder hårdt, særligt de små- og mellestore, og bankerne skal selvfølgelig hjælpe virksomhederne, så godt som de kan.

Jeg har været i dialog med sektoren
- Jeg har tidligere fået nogle henvendelser om udfordringer med at få en erhvervskonto, og derfor har jeg været i dialog med sektoren om, at de virksomheder, der opfylder kravene og reglerne i lovgivningen, kan få en erhvervskonto.

- Det har jeg en klar forventning om, at bankerne lever op til, skriver ministeren, og Danske Banks  vicedirektør for Business Banking, Niels Bang-Hansen, har også læst brevet og sendt dette svar:

- Jeg kan ikke kommentere på den konkrete sag, men jeg kan sige, at vi i visse tilfælde er nødt til at opsige erhvervskunder.

Danske Bank forstod ikke Petya: Smidt ud

Danske Bank: Opsiger kunder hver uge
- Det skyldes blandt andet, at vi er forpligtede til at kunne dokumentere over for myndighederne, at vi forstår, hvordan vores kunder bruger banken, og til hvilke formål.

- Det er en vigtig del af vores fælles indsats for at hindre økonomisk kriminalitet og en forpligtigelse, som alle banker skal leve op til. 

- Danske Bank siger i gennemsnit velkommen til omkring 250 nye erhvervskunder om ugen, og sådan har det været i flere år.

Det er typisk 'kend-din-kunde'-konflikter
- Samtidig må vi sige farvel til et pænt stykke under 10 procent af det tal hver uge.

- Når vi siger farvel til en kunde, er det typisk på grund af konflikter med de nævnte 'kend din kunde’-regler', skriver banken, men hvad tænker du?

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind