Pædagog afviste far der ville snakke: Du har ikke indsigt i barnet

På arbejdsmarkedet er der et sørgeligt lille antal kvindelige bestyrelsesmedlemmer og ledere. Men i hjemmet, er det kvinderne der har magten, skriver en familiefar, der savner reel ligestilling

Det kan godt være at det er mænd, der bestemmer på arbejdsmarkedet - men det er kvinderne, der har magten i hjemmet. Foto: Mik Eskestad
Det kan godt være at det er mænd, der bestemmer på arbejdsmarkedet - men det er kvinderne, der har magten i hjemmet. Foto: Mik Eskestad

-  Jeg har oplevet, at personalet i børnehaven nægtede at holde forældresamtale med mig alene, men gerne med min hustru alene eller med os begge:

- 'Vi bliver jo nødt til at samtale med en, der har den fornødne indsigt i barnet', lød argumentet, som ikke var personligt ment, men alene henviste til mit køn.

- Men den menneskelige genmasse er fuldt kortlagt, og konklusionen er klar: Omsorgsgenet findes ikke.

Må gerne støvsuge - på mors måde
Sådan skriver Bo B i en kronik om ligestilling  i Jyllands-Posten, der har fået overskriften 'Mand dig op til at udfordre din hustrus monopol'.

Bo, der ud over at være far også er forfatter og strategiekspert, vil gerne have et opgør med familien som et morprojekt. Og henviser til, at 90 procent af alle familiebeslutninger bliver truffet af mor.

- Jeg møder ofte kvinder, der siger 'mine børn', selvom deres mand (børnenes far) står lige ved siden af.

Vil kvinder arbejde 70-80 timer pr uge?
- Jeg kender også masser af mødre, der hellere end gerne overlader støvsugningen til far – når bare han gør det på mors måde, skriver Bo, og i de 19 kommentarer, der er skrevet til kronikken, er der solid opbakning:

- Med hensyn til kvinder i topledelse, så er det jo fordi kvinder netop prioriterer tid med familien over arbejde.

- Næste gang en kvinde nævner emnet så spørg hende om hun kunne tænke sig at bruge mange timer efter ordinært arbejde på kurser og arbejde 70-80 timer om ugen, skriver Svend L og Heidi S fortsætter:

Mor: jeg prioriterer mig selv ned til fordel for familien
-  Vores primære forskel ligger nok i pligtgenet/ansvarsfølelsen, for (hvor) jeg prioriterer mig selv ned til fordel for familien, priorterer min mand sig selv op...
- Så ligevægten bliver ikke skabt, skriver Heidi, men hvad mener du?

Hvem bestemmer mest hjemme hos dig?

1 af 2 
2 af 2 Det kan godt være at det er mænd, der bestemmer på arbejdsmarkedet - men det er kvinderne, der har magten i hjemmet. Foto: Mik Eskestad
204 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere