Palæstinensisk stat med tunnel: Seriøst?

Er der udsigt til fred i mellemøsten, nu hvor USA har lagt en plan for en palæstinensisk stat?

Sådan mener Trump en ny palæstinensisk stat kan se ud. Bemærk tunnellen, der skal forbinde Gaza med Vestbredden. Screenshot fra WhiteHouse.gov
Sådan mener Trump en ny palæstinensisk stat kan se ud. Bemærk tunnellen, der skal forbinde Gaza med Vestbredden. Screenshot fra WhiteHouse.gov

- Øh, så hans forslag til fred er at give Israel dét, de vil have og ignorere palæstinenserne?

- Jeg kan godt se, at der står, at palæstinenserne skal have nogle områder andetsteds, men ikke specificeret nærmere og ingen straf til at afholde Israel fra at lave nye bosættelser.

- Jeg har svært ved at se, hvordan det her kan være et seriøst forslag?

Sådan skriver Anette MH i en af de 383 kommentarer, der er skrevet på DR Nyheders Facebook-profil om den 'fredsplan' for Israel og Palæstina Donald Trump præsenterede i går.

Se også: Trump ønsker palæstinensisk stat

Palæstinensisk hovedstad i forstad
Planen - som bl.a. vil give Israel retten til Jerusalem og palæstinenserne ret til at have hovedstad i nogle forstæder til Østjerusalem - har nemlig skabt masser af debat.
 

Og Anette er ikke den eneste, der synes, at Trump har tilgodeset Israel. For udover retten til Jerusalem giver planen Israel mulighed for nappe nnektere en femtedel af Vestbredden, mens Gaza-delen af en ny palæstinensisk stat får et israelsk landområde i Negev-ørkenen i bytte.

Tyveri
- Det er tyveri af land, der tilhører palæstinenserne. Alle de ulovlige bosættelser forbliver.

- Øst-Jerusalem bliver en del af Israel og der oprettes ikke en selvstændig stat.

- Israel får kontrol over alt - palæstinenserne har ikke accepteret det her, skriver Kim L i en anden kritisk kommentar, men Lone T synes modellen ser fin ud:

- Hamas siger nej, de siger nej til alt.

God ide med en tunnel
- Ellers en fin løsning, og Palæstina får en stat, skriver Lone og Henrik E. har også fundet noget at glæde sig over i Trumps plan:

- Under alle omstændigheder en god ide med tunnel mellem Gaza og Vestbredden.

- Men svært at se nogen løsning så længe palæstinenserne dybest set ikke ønsker fred uanset hvad, og israelerne bliver ved med at udbygge bosættelser, skriver Henrik, men hvad tænker du?

1 af 2 
2 af 2 Sådan mener Trump en ny palæstinensisk stat kan se ud. Bemærk tunnellen, der skal forbinde Gaza med Vestbredden. Screenshot fra WhiteHouse.gov
222 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere