Paludan brager frem: Mustafa synes det er fedt

Mustafa langer ud efter dem, der kritiserer Paludan: Hvor var I, da imamerne snakkede om stening, og Hizb ut-Tahrir snakkede om drab på jøder

Mustafa har skrevet om voldtægter, tvangskonvertering og nu også Paludan. Han har selv fravalgt islam. Privatfoto
Mustafa har skrevet om voldtægter, tvangskonvertering og nu også Paludan. Han har selv fravalgt islam. Privatfoto

- I årevis har vi i DK haft kræfter i de muslimske miljøer, som har modarbejdet demokratiet.

- De har ikke modarbejdet det ved at stifte et politisk parti, men ved tankevirksomhed, hos unge - Hizb ut-Tahrir er et åbenlyst eksempel.

- Men Hizb ut-Tahrir er i det mindste åbne og ærlige omkring det. Langt farligere er det med dem, som gør det i skjul.

Fedt der bliver rørt i andedammen
- I dag ser vi, så hvordan Rasmus Paludan brager frem med sit parti Stram Kurs. - Jeg personligt synes, det er fedt med lidt røre i andedammen.

- Uden at være enig i Stram Kurs' politik så synes jeg, det er fedt, fordi de gamle partier er nødt til at stramme lidt op nu.

- Og det er jo et udtryk for, at flere og flere borgere har savnet en mand som Paludan i dansk politik.

Sådan indleder Mustafa S. et indlæg om muslimer, racisme og den måde, der bliver skrevet om Paludan på bl.a Facebook. Mustafa - som tidligere har skrevet debatbomber  som Mustafa om vilde voldtægter: Det er vores indstilling der er forkert (612 kommentarer) og Derfor skal kæresten ikke konvertere: Mustafa er blevet farveblind af kærlighed (333 kommentarer) - synes nemlig, det er ret så hyklerisk med folk, der kalder Paludan racist og islamfob - når de selv har lukket øjnene for antidemokratiske kræfter. Hans indlæg fortsætter nemlig således:

- Utallige 'brune' debattører tuder enormt meget i disse dage, og alverdens sympatisøgende forsøg udøves på de sociale medier - med inddragelse af folks børn.

Kom grædende hjem: Klassekammerater ville udvise mig
- Der er historier om børn, der vil begå selvmord på grund af Paludans udtalelser om hjemsendelser.
- Børn, der kommer grædende hjem, fordi de i skolen joker med, hvem der skal sendes ud af landet.
- Og ja, det er uden tvivl forfærdeligt, når børn får øjnene op for den verden, vi voksne er med til at skabe.

Hvor var I, da imamen talte om stening
- Men hvor var alle de debattører henne i alle de år, hvor imamen talte om stening af kvinder. Hvor var I henne i alle de år, hvor Hizb ut-Tahrir opfordrede til drab på jøder?

- Og hvor er I henne, når en folketingskandidat som Lars Aslan Rasmussen får revet sine plakater ned af børn, som fortæller ham, at demokratiet er imod islam.

- Tror I ikke, der tales om sådan noget i skolegården?

Har Ahmed rullepølse i madpakken?
- Tror I ikke, børnene holder øje med, om Ahmed har svinekød med i madpakken?

- Det er simpelthen hyklerisk, og jeg køber ikke den klagesang, I kommer med.

- Jeg har selv muslimske rødder, og én af de ting, som gjorde, at jeg i dag har fravalgt islam, er de konstante forsøg på at styre et andet menneske ved at kører på skyld, skam, ære og samvittighed.
- Alle, der kender mig personligt, ved, at jeg er et fair menneske, men når børn bliver brugt som gidsler, så knækker den for mig. Hvor er det usmageligt.
- Min opfordring til disse debattører er at kigge indad.

Der er ingen styrke i at kalde folk racist
- Vi kan ikke skjule verden for vores børn, men når barnet kommer til os som forældre og fortæller, at de er kede af verden, så bør vi vise dem kærlighed, og styrke.

- Der er ingen kærlighed eller styrke i at kalde folk racist og islamofob. Det bekræfter blot den frygt, børnene i forvejen måtte have.

- Afslutningsvis må jeg gentage, hvad jeg tidligere har ytret.

- Aldrig i livet om jeg vil lære mine børn at tie, blot fordi der er mennesker, som ikke kan opføre sig ordentligt.

Tag ansvar for dit eget liv
- For faktum er, at selv hvis man holder kæft, vil man kunne rende ind i  disse typer.

- Og selv hvis man danser efter deres musik, vil de blot finde andre undskyldninger for ikke at lette røven og tage ansvar for deres eget liv, skriver Mustafa. Men hvad tænker du?

 

652 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere