Pant-automaten alle taler om: Sluger 100 dåser på én gang

Synes du det er besværligt at komme af med de tomme dåser og flasker? Så glæd dig Dansk Retur-Systems nye vidunder maskine.

Her kan du se pantmaskinen

- Vi har udviklet den nye indsamlingsmulighed, fordi vi gerne vil have endnu flere til at returnere de tomme emballager, så materialerne kan blive genanvendt til nye flasker og dåser i stedet for at havne i skraldespanden eller i naturen.

Sådan siger Inge Fisker fra Dansk Retursystem A/S, der efter flere års test i Høje-Taastrup og Horsens nu er parat med 11 nye pantstationer.

100 dåser på et øjeblik
- Pantstationerne bliver placeret i forbindelse med indkøb, genbrugspladser eller ved trafikknudepunkter - kort sagt hvor forbrugerne er i forvejen, forklarer Inge Fisker, der også kan fortælle, at flaskesamlerne har taget godt imod den nye maskine.

- Med pantstationen tager det kun et øjeblik at aflevere en pantsæk med omkring 100 tomme emballager. Du sparer tid og slipper for fedtede fingre - det er nemt, bekvemt og rigtig godt for miljøet.

Panten ryger ind på din bankkonto
Du samler alle dine tomme engangsemballager i en særlig pantsæk, hvor du kan blande dåser, glas og plastflasker. Når sækken er fuld, afleverer du den på pantstationen. Det tager under et minut, og pantpengene finder selv vej til din konto efter højst 10 bankdage.

Ingen fedtede fingre, ingen kø og ingen flaskebon, der bliver væk - tror du pantmaskinen er noget for dig?

1 af 2 
2 af 2 Genial, bliver den nye pantmaskine
115 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere