Passager: Slår du mig? DSB-kontrollør: Ja, jeg gør

Jeg rører ved kontrollørens telefon og spørger, hvordan han ville have det, hvis jeg tog hans telefon, og herefter vælger han så at slå mig tre gange, skriver DS, der synes, at hans video fra S-toget skal frem

Se episoden her. Privatoptagelse

- Hej.

- Her er min ubehagelige oplevelse i S-toget 14. april, hvor jeg tog toget fra Stenløse.

Pludselig hører jeg min ven diskutere
- Der var kontrol i toget, de to kontrollører stod på ved Langgade, mener jeg.

- Jeg blev tjekket uden problemer, men lidt efter ser jeg, at min ven - som også er på vej til Hovedbanegården for et mødes med FCK-fans - begynder at diskutere med kontrolløren, som virkede meget ubehagelig.

Sådan indleder DS (nationen! kender mandens navn) et brev til nationen! om den ubehagelige og voldsomme oplevelse, han og en ven var ude for for to uger siden, da de var på vej ind for at møde en gruppe af FCK-tilhængere på Hovedbanegården.

Stikker min vens telefon ned i lommen
DS har sendt et lille video-klip med som dokumentation - og i det svar, DSB i dag har sendt til nationen!, bemærker man da også, at det er svært at danne sig et overblik, når man ikke kan se, hvad der går forud. Du kan læse hele DSB's kommentar nedenfor. Brevet fra DS fortsætter således:   

- Manden (kontrolløren, red.) tager min vens telefon ned i lommen og nægter at give den tilbage.

- Da jeg så fortæller ham, at han ikke har ret til det, rører jeg ved hans telefon og spørger, hvordan han ville have det, hvis jeg tog hans telefon.

Og han slår mig tre gange - og indrømmer det
- Herefter vælger kontrolløren så at slå mig tre gange. Og han indrømmer det også i videoen.

- Det skal frem, at kontrollørerne bruger vold, skriver DS, og fra DSB lyder svaret, at man nu tager en snak med den pågældende kontrollør.

DSB: Svært at se hvad der foregår
- Vi har set videoen igennem, hvor det er svært at se, hvad der egentlig sker.

- Uanset usikkerheden om forløbet er DSB’s politik ved billetkontrol klar.

- Vi vil evaluere episoden med medarbejderen, det gør vi i øvrigt altid, hvis der opstår situationer som denne.

DSB: Man skal kende hele forløbet
- Men det er vigtigt for mig at understrege, at videoen viser en situation, der er taget ud af en sammenhæng, hvor der er gået noget forud.

- Man skal altid huske på, at man skal kende hele forløbet, før man konkluderer noget endeligt, siger Anette Haugaard, underdirektør i DSB til nationen!, men hvad siger du?

551 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere