Pensionist fik brækfornemmelser: Så Casper og Frank nøgne

Er plakaten for den nye Klovn-film over grænsen for, hvad man kan tillade sig at vise i det offentlige rum? Ja synes to pensionister, der har klaget til kommunen og skrevet til Ekstra Bladet

Hør Casper Christensen fortælle om tilblivelsen af den kontroversielle plakat her. (Video: Stig Haaning Thøgersen)

- Jeg tabte solbrillerne og var lige ved at kaste op, da jeg så den kæmpe plakat med dem fra Klovn, der hænger herude i Søborg.

- Hvad ligner det at hænge sådan nogle kæmpeplakater med mænd, der nærmest slikker hinandens kønsorganer op i det offentlige rum.

- Er normalt ikke snerpet, men den her er over min grænse. Og tænk så også på de børn, der ser den.

Sådan skriver nationens! Åse S i et læserbrev til Ekstra Bladet om den plakat med komikerne Casper Christensen og Frank Hvam, der lige nu kan nydes over det meste af Danmark.

Casper Christensen fortæller her Ekstra Bladet,  hvordan det var at vise sit erigerede lem frem i den nye film 'Klovn Forever', mens Frank Hvam har svært ved at holde masken.(Foto: Ekstra Bladet) Filmnyheder - 22. sep. 2015 - kl. 06:47 Den ægte vare: Casper Christensen præsenterer kæmpe erektion

Klager til kommunen: De kigger i hinandens bagdele
Åse - som i sit 77-årige liv kun én gang tidligere har været så vred, at hun har skrevet et læserbrev (det var om en Side-9 pige, der efter Åses mening havde nogle meget grimme sko på), er langtfra alene om, at være forarget over to nøgne mænd, der nyder hinandens kønsorganer. Kirsten, folkepensionist fra Hundige, har f.ex. også kontaktet Ekstra Bladet for at klage:

- Jeg synes altså, at det er ganske forfærdeligt, at man får store plakater af de halvnøgne Casper Christensen og Frank Hvam direkte smasket i ansigtet, når man kører ned ad Hundige Centervej fra Shell-tanken og hele vejen ned til Bilka,.

- De ligger jo og kigger ind i hinandens bagdele. Det er det rene porno. Og det er altså ikke sjovt at køre forbi med sine  børnebørn, der nysgerrigt spørger: Hvad er det der for  noget., siger Kirsten, der også har klaget til kommunen over plakaterne, som hun gerne vil have forbudt., siger Kirsten, og på Klovnfilmens Facebook har Marie N fortalt at hun og hendes mindre-årige datter, synes det er uacceptabelt:

- Synes i virkelig at dette cover for jeres film er acceptabelt?

Der er også børn der ser den
- Reklamen hænger alle vegne inklusiv på bus stoppesteder, hvor små børn venter/færdes med forældre!

Se også: Forarget over Movias nye reklame: Er det 5A i anal edition?

- Min datter er 6 år, og jeg blev da noget overrasket over, at se dette billede hænge, da vi sku vente på bussen, skriver Marie M med fem udråbstegn.

Hvad synes du? Er plakaten OK?

Maria - som er en af dem, der synes at plakaten er helt ok - skriver at Maries humor nok ikke rækker til Klovn-konceptet:

- Tror desværre det bliver svært for dig at færdes nogle steder så med den holdning. For der er sex og porno over alt.

- Men hvis den støder så meget, så lad være med at gå ind og se filmen.

- Man ved hvad man går ind til med Frank og Casper, det kan vel næppe komme bag på nogen...

- Har alle ikke set en røv før!? Og desuden har vi set dem nøgne i serien før og i den første film, så intet nyt der.  Grin ad det i stedet for, skriver Maria K.

Hvad med dig? Rækker din humor til Klovn?

133 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere