Pensionist går i banken: 150 kilometer

Ekstra Bladet har fået et brev fra ni læsere, der synes Danske Bank behandler dem usselt. De vil gerne kunne hæve kontanter i banken - og er utrygge ved Nets, mobilepay og den slags

Når man f.ex. bor i Esbjerg og har Danske Bank, så bliver der langt til kassen. Pirvatfoto
Når man f.ex. bor i Esbjerg og har Danske Bank, så bliver der langt til kassen. Pirvatfoto

- Den 8. februar lukkede Danske Bank for 95 procent af alle kasser i deres filialer.

- De svigter os.

- 2,3 millioner danskere har nu mindst 150 kilometer til en filial med en åben kasse.

- Men så længe kontanter er en valid betalingsmiddel, er kontanter vel ok?

Mange har grå stær - og er utrygge ved Nets
Sådan lyder nogle af de indledende sætninger i et brev fra Erik, Tina, Tom, Lise, Kim, Bithe, Pia, Søren og Rita har sendt til Ekstra Bladets chefredaktør Poul M. om det svære liv som ældre, kontantglad borger i Danmark.

De ni brevskrivere - der anfører at de har læst Ekstra Bladet i over 50 år og alle hedder noget med -sen til efternavn - synes det er helt galt og urygt, at de nu bliver tvunget ud i digitale løsninger.

lene prøvee at sætte sin penge i banken - men gav op, da hun blev præsenteret for en indbealingsautomat. Foto: Lene/privat nationen Bank til kunde: Gå udenfor med dine kontanter

De vil nemlig gerne have deres penge i hånden og de synes, at Ekstra Bladet skal bede Danske Banks direktør om at svare på, hvorfor der fremover skal være så - især uendelig langt til en åben kasse.
Bankens svar kan du læse nedenfor - brevet fortsætter nemlig således:

En skønne dag bliver det hacked
- Mange har øjenlidelser: grøn stær, grå stær og forkalkninger.

- Vi er utrygge ved Nets, Mobilepay, netbank og lignende.

- En skønne dag bliver det hacked, og så står vi uden betalingsmidler.

- Kæmp for menigmands ret til en kasse i nærområdet. Max en times kørsel til nærmeste betjente kasse.

Beder om en kasse i Vestjylland - og én i Sydjylland
- Kunne man ikke tilgodese Vestjylland/Sydjylland ved at holde kasser åbne i Holstebro, Esbjerg og Sønderborg, skriver Erik, Tina, Tom, Lise, Kim, Bithe, Pia, Søren og Rita, der også nævner, at der faktisk 73 milliarder danske kroner i kontanter i omløb.

Jens er træt af digitale penge: Det svarer til, at man beder mig overspille min vinylsamling til en ipod og så smide min pladesamling ud! 
Det går ikke. 
Tænk, hvis du skulle spille Matador uden penge. nationen Jens har 200.000 i kontanter: Banken synes de stinker

 

Men noget tyder på, at der skal mere end et brev til Ekstra Bladet til. Ihvertfald lyder svarer på Danske Banks Kundetilfredshedschef Thomas Mitchel, sådan her:

Danske Bank: Der er færre kassetransaktioner
- Kære Ekstra Bladet

- Det er korrekt, at vi den 8. februar har ændret på vores service for fysisk kassebetjening. 

- I tråd med udviklingen i samfundet generelt er efterspørgslen på at bruge kassen i vores filialer faldet markant gennem mange år.

- De seneste ti år er antallet af kassetransaktioner faldet med 92 %, og fra 2019 til 2020 er faldet på 47 %, målt i sammenlignelige måneder med åbne kasser.

Kunder foretrækker automater, kort, Netbank, Mobilbank, MobilePay, mv.
- Udviklingen er drevet af, at langt hovedparten af kunderne foretrækker at klare de daglige bankforretninger via selvbetjeningsløsninger som pengeautomater, kort, Netbank, Mobilbank, MobilePay, mv.

- Det er således en beslutning baseret på efterspørgsel, der nu gør, at vi fremover tilbyder kassebetjening i de fire største byer i Danmark, hvor vi kan se, at behovet fortsat berettiger, at vi tilbyder denne service.

- Vi går derfor i en række filialer fra fysisk kassebetjening til hjulpen selvbetjening – for vi har naturligvis fortsat personale i filialerne, der kan hjælpe kunderne med at finde og blive tryg ved de relevante selvbetjeningsløsninger.

Vi kan hjælpe kunderne ud til pengeautomaten
- Eksempelvis hjælper vi gerne vores kunder med at hæve kontanter i pengeautomaten. Alternativt tilbyder vi, at kunderne kan få kontanter tilsendt til deres hjemmeadresse som værdipost.

- Vi vil opfordre til, at vores kunder tager kontakt til os, så vi sammen kan finde den løsning, der gør den enkelte kunde tryg.

- For nuværende er vores filialer lukket grundet corona-restriktionerne, men ud over vores 88 filialer og 17 mødecentre har vi over 300 pengeautomater landet over og er tilgængelige på telefonen døgnet rundt, og dermed er vi fortsat Danmarks mest tilgængelige bank.

Og vi kan også undervise i digitale løsninger
- Når corona-situationen igen tillader det, vil vi i øvrigt genoptage vores tilbud om at undervise vores kunder i at blive fortrolige med digitale løsninger, ligesom vi gerne deltager i samarbejde med den lokale forening af Ældresagen, hvis der er ønske om dette, skriver kundetilfredshedschefen, men hvad tænker du?

 

1 af 2 
2 af 2 Når man f.ex. bor i Esbjerg og har Danske Bank, så bliver der langt til kassen. Pirvatfoto
495 kommentarer
Vis kommentarer