Pensionister raser over Movia: 200 procent dyrere

Ældresagens Facebook-side flyder over med rasende borgere, der vil beholde deres pensionistkort.

Ældresagens Facebook-profil bugner af protester over de takststigninger Movia har varslet fra sommeren 2020 - og som vil ramme anslået 59.000 pensionister, hvoraf de 28.000 vil få takststigninger på over 50 pct. Foto: Stine Tidsvilde
Ældresagens Facebook-profil bugner af protester over de takststigninger Movia har varslet fra sommeren 2020 - og som vil ramme anslået 59.000 pensionister, hvoraf de 28.000 vil få takststigninger på over 50 pct. Foto: Stine Tidsvilde

- Det er noget af det sørgeligste for os pensionister med lille pension.

- Vores livskvalitet daler, da rejserne bliver begrænset.

- Bruger mit næsten dagligt.

- Skal jeg give afkald på ture med Dansk Vandrelaug, mit frivillighedsarbejde, færre besøg hos børnebørn i Haslev, oplevelser i og uden for København?

Se også: Rasende pensionister: - Det er en katastrofe

Vi er et ægtepar på 83 og 86 år
Sådan skriver Bente T i en af de - hold fast - 499 kommentarer, der er skrevet på Ældresagens Facebook-profil om de takststigninger Movia har varslet fra sommeren 2020 - og som vil ramme anslået 59.000 pensionister, hvoraf de 28.000 vil få takststigninger på over 50 pct.
 

9000 skal betale dobbelt
6.000 kan se frem til en stigning på over 100 pct., og ca. 9.000 pensionister vil få stigninger på over 200 pct (tal fra Ældresagen).
Også nationen! har modtaget breve om Movias pensionistpriser:

Se også: Populært rabatkort forsvinder

I Irland rejser alle over 60 år gratis
- Vi er et ægtepar på 83 og 86 år, gangbesværede med rollator, ingen bil.

- Vi benytter busser og s-tog til indkøb, læger, tandlæge, fodpleje, familiebesøg.

- Jeg indløser pensionistkort hver 3 måned i en vinhandel - 2 x 595,- alt nemt og overskueligt for begge på alle måder. Det stiger nu til måske 1800 kr i alt.

- Vi er heller ikke digitalt habile nok til at forvalte et rejsekort m.h.t. køb og øvrig benyttelse til videre.

- Vi befinder os bedst uden ny 'elektronik', og jeg har selv en simpel mobiltelefon, som kun jeg kan betjene.

Det er da bedre ud end at sidde derhjemme
- Hvis jeg bliver syg, kommer min hustru i vanskeligheder, skriver Jørgen R, og Ulla B har et forslag:

- I Irland rejser alle over 60 år gratis med tog og busser! Er Danmark fattigere end Irland? De kører jo hele tiden alligevel!

- Og psykisk er det da billigere at komme lidt end at sidde derhjemme og kukkelure, skriver Ulla.

Ældresagen - som erkender, at der også vil være pensionister, der får glæde af de nye takster, da spærretiden fjernes, og at der kommer pensionistrabatter på rejsekortet - har skrevet til transportministeren, men hvad tror du?

1 af 2 
2 af 2 Ældresagens Facebook-profil bugner af protester over de takststigninger Movia har varslet fra sommeren 2020 - og som vil ramme anslået 59.000 pensionister, hvoraf de 28.000 vil få takststigninger på over 50 pct. Foto: Stine Tidsvilde
110 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere