Pia fik hurtigste P-bøde nogensinde: Nu bliver OnePark kaldt til orden

35.076 læsere undrede sig ligesom Pia, over den P-bøde hun fik, mens hun hentede en P-billet i BigBio Herlev. Og nu har OnePark fået besked på at slette den

'Jeg har aldrig set en afgift blive udskrevet så hurtigt'. Sådan sagde BigBios chef om Pias bøde, der altså nu bliver slettet.
'Jeg har aldrig set en afgift blive udskrevet så hurtigt'. Sådan sagde BigBios chef om Pias bøde, der altså nu bliver slettet.

- Hej.

- Der findes retfærdighed.

- Tak for kampen.

Kunder skal overholde regler - det skal Onepark også
Sådan lyder det korte, konstateren og glade budskab fra Pia,P, der fik en i hendes - og 35.076 læseres - øjne meget uretfærdig bøde, da hun for to uger siden skulle i BigBio i Herlev. For mens hun hentede den P-voucher, som biografkunder får udleveret, så de ikke skal betale for parkering - så havde en meget hurtig P-vagt udskrevet en afgift til hende. Pia var kørt ind på pladsen kl. 20.35, forlod sin bil kl. 20.36, kom tilbage med P-billetten kl. 20.39 og havde fået bøden kl. 20.37.

Se også: Biograf-chef om P-bøde til kunde: Aldrig set en afgift blive udskrevet så hurtigt

Og selv om P-vagten fortalte Pia, at hun bare skulle skrive til OnePark og forklare sagen for at få den slettet, så stod OnePark efterfølgende så fast, at Pia skrev til nationen! Og nu er der altså retfærdigt nyt. Pia har i forgårs fået at vide, at bøden nu bliver slettet:

Beklager på OneParks vegne den uheldige oplevelse
- Kære Pia

- Jeg har fået din mail fra BIGBIO.

- Jeg er forvalter for BIG Shopping, og jeg kontaktede, efter din henvendelse til BIGBIO, OnePark, og bad dem dokumentere, at deres observationstid på 3 min. var overholdt, da jeg er selvfølgelig helt enig i at OnePark skal overholde reglerne ligesom kunderne.

- OnePark har i dag meddelt mig, at de ikke kan fremvise dokumentation og har derfor accepteret at slette din bøde.

- Jeg beklager på OneParks vegne den uheldige oplevelse, du har haft i centret, skriver Michelle, der er Asset Manager i Capital Investment A/S.

Du kan også skrive til nationen!, hvis du føler at du er blevet uretfærdigt behandlet.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen