Pia har været bange hver dag i 10 år

En lov burde være skabt på et fundament af viden, fakta og retfærdighed, så den bliver fornuftig og anstændig. En lov skal skabe tryghed, men det gør hundeloven bare ikke; tværtimod, skriver Pernille W.

Pia med døde Valdemar. nationen! har modtaget flere breve fra læsere, der synes det er helt forkert, at den skulle aflives. Privatfoto
Pia med døde Valdemar. nationen! har modtaget flere breve fra læsere, der synes det er helt forkert, at den skulle aflives. Privatfoto

- Hej.

- I Danmark har vi en hundelov, der efter sigende skulle skabe tryghed for befolkningen, men den skaber ikke tryghed for borgere med hund. Den skaber bestemt ikke tryghed for mig!

Har været bange i 10 år
- Jeg har haft hund siden 1981. Jeg elsker hunde - store som små. Nogle racer tiltaler mig mere end andre, og jeg passer bedre sammen med nogle racer end med andre. Men ens for alle er, at hunde er utrolige væsner med virkelig gode samarbejdsevner.

- Siden 2010 har jeg været bange. Bange hver dag hvis jeg skal være ærlig. Bange for at der skulle opstå en situation, som gjorde, at jeg vil ende i en situation som fx hunden Valdemar og hans ejer Pia endte i.

Sådan indleder Pia W et brev om den måde, vi behandler hunde på i Danmark - og de tanker, der gik gennem hendes hoved, da hun læste om hunden Valdemar, der blev aflivet for en uge siden. Hendes brev - som ikke er det eneste nationen! har modtaget om Valdemar - fortsætter derfor således:   

Loven skaber ikke tryghed - for nogen
- Pia har kæmpet i 3 år for at redde Valdemars liv efter han ved et uheld kom op at toppes med en anden hanhund. Han - Valdemar - blev dømt til døden, og i går blev han slået ihjel.

- Hvad er det for et land jeg bor i, hvor en hund, der reagerer som en hund, bliver dræbt for at være aggressiv, når han i 3 år på internat ikke har vist det mindste tegn på aggression???

- Er det virkelig den bedste løsning? Havde det ikke været bedre at give Pia og Valdemar redskaber til at takle eventuelle konflikter - som en passende straf?

- Hundeloven er på ingen måde den bedste løsning eller tryghed - for nogen.

- En lov burde være skabt på et fundament af viden, fakta og retfærdighed, så den bliver fornuftig og anstændig. En lov skal skabe tryghed for ALLE borger - men det gør hundeloven bare ikke; tværtimod!

Antallet af hundebid er jo ikke faldet
- Den giver nogle mennesker en falsk tryghed. Antallet af hundebid er jo ikke faldet de sidste 10 år. Det er jo ret bemærkelsesværdigt, når det vel var en af hensigterne med loven?!

- Hunde er bygget til at samarbejde med mennesket, og det har de være i mange tusinde år. Det gør dem utrolig dygtige til at hjælpe mennesker i deres hverdag, både som fx politihunde, militær hunde, som terapihunde for psykisk udfordrede mennesker, som førerhunde til blinde, redningshunde eller som kæledyr.

- Desværre er der skruppelløse mennesker, der udnytter hundenes samarbejdsevner til syge formål som fx hundekamp. Det er jeg helt enig i skal stoppes; men det bør ikke være på bekostning af resten af borgerne.

- Vi er nået til 2020, og der findes en masse viden fra både dyrlægeforeninger og andre foreninger med bud på, hvordan en hundelov kan sættes sammen, så man får straffet der, hvor der bør straffes.

De forbudte hunde er hyrdehunde
- Det er helt urimeligt med en hundelov, der straffer uskyldige hunde pga. deres udseende med et raceforbud, der forlanger, at en ejer kan bevise ned til 1% af hundens ophav. Hvordan skal man kunne det?

- Og hvorfor er det nødvendigt? En hunds race har jo ingen betydning for dens temperament eller adfærd. Ja, nogle racer er mere krævende end andre, men det gør dem jo ikke til en aggressiv race - blot krævende.

- Mange af de hunderacer, der står på den forbudslisten er hyrdehunde!

- Hyrdehunde er skabt til at hyrde og passe på sin flok. Det ville næppe være smart at have øaggressive' og 'farlige' hunde til at vogte fx får eller køer, hvis man gerne vil bevare sin flok.

- Hunde bliver ikke født aggressive, men de kan blive gjort aggressive, hvis de ikke får en ordentlig opvækst og sunde rammer. Det skal de da ikke dø for. De burde have hjælp og måske et nyt hjem, men de skal da ikke dø. De er jo uden skyld.

- Det er altid ejer og aldrig hunden, der har ansvaret. Derfor er det også ejeren, der bør straffes og ikke hunden.

Jeg er selv blevet anmeldt - anonymt
- I vores samfund stiller vi utrolig store krav til vores hunde. Vi kræver, at de ved og kan en masse. Det er også fair nok at stille krav, men de krav bør tage hensyn til, at dyr ikke tænker og reagere som mennesker, for de er ikke mennesker; de er dyr uden rationel tankegang. Derfor vil de reagere pr. instinkt.

- Når man har hund, er det i min optik, ens ansvar at lære sin hund at begå sig i samfundet, men man kan aldrig tage højde for alting. Det er simpelthen umuligt. Uheld kan ske. Uheld man ikke har en jordisk chance for at tage forbehold for. Er det så rimeligt, at det skal koste ens hund livet?

- Anmeldelser kan foretages anonymt. Jeg har selv prøvet det for 5-6 år siden.

- Vi var ude at gå og møder et par med en anden hund. Jeg holder altid afstand, fordi jeg ikke tør lade mine hunde hilse på andre hunde med vores hundelov - og de er på ingen måde aggressive overfor andre. Parrets hund reagerede ved at hoppe og danse i snoren, da den så mine.

Nogle får et kick
- Vi gik bare videre for at afvæbne situationen. Senere på dagen fandt jeg et brev i min postkasse fra dem, at de havde meldt mig for misligholdelse af mine hunde. Jeg blev vildt bange!

- Jeg var panisk angst for, at der skulle ske mine hunde noget, men jeg fik hjælp og det viste sig, at manden havde ment, at et angreb var det bedste forsvar. Han havde været bange for den måde, hans hund reagerede på, at han ville melde mig, så jeg ikke meldte ham.

- Hvad er det for et samfund vi har, hvor anonyme anmeldelse af andres hunde kan få katastrofale følger?

- Nogle mennesker får et kick ud af at genere andre mennesker, skilsmisser, nabostridigheder og andre uoverensstemmelser skal ikke kunne koste uskyldige hundes liv.

- Ligeledes er det jo ikke et retssamfund værdigt med omvendt bevisførelse. Det er jo grotesk, at man kan anklage hvem som helst for hvad som helst - bare fordi ......

- Der er helt klart rum for forbedringer, og jeg håber, at I kan være med til at skabe en lov om hundehold, som alle kan føle sig tryg ved, skriver Pernille W, men hvad synes du?

 

309 kommentarer
Vis kommentarer