Pige fra 8. talte med to drenge i pausen: Så råbte de andre 'trekant, hahaha'

Det er tit at drenge slet ikke kan klare, når deres venner taler til piger. Er det fordi de ikke selv har modet til at tale til en pige, spørger Oliwia i et læserbrev

- Hej. Jeg hedder Oliwia. Jeg går i 8 klasse og jeg synes, at det er irriterende, at piger og drenge ikke kan få lov til at tale sammen.

- Et eksempel: Vi havde gruppearbejde i dansk, to drenge og jeg.

- Vi skulle lave en præsentation som egentlig var lidt kedelig, og derfor begyndte vi at snakke om alle mulige andre ting. Vi hyggede os.

Vi snakkede videre i frikvarteret
- Da frikvarteret så nærmede sig forsatte vi bare med at tale sammen.

- Vi snakkede blandt andet om CS:GO og LoL, da det interesserer os alle tre.

- Ca. 3. minutter inde i pausen kom der 4 drenge og begyndte at råbe ting som 'uuuu, de er kærester', 'trekant, hahaha' og generelt meget hånende ting.

- Vi blev nødt til at gå hver til sit og lave noget andet.

Vennerne er lige i røven
Sådan indleder Oliwia, der er 14 år og elev på en skole i hovedstadsområdet et læserbrev om den måde drengene i 8. klasse opfører sig på. Hun synes det er ærgerligt, at der bliver råbt alt muligt, når en dreng og en pige taler sammen. Og hun opfordrer dem til at prøve at tale med en pige. Hendes brev fortsætter nemlig således: 

- Det er efter episoder som denne, at jeg ret sjældent taler til en dreng.

- Jeg har ellers mange af de samme interesser  fx. computerspil og fodbold, men det er ikke ofte, at jeg får lov til at tale om dem med en dreng. Selvom det jo mest er drenge, der finder emner som disse spændende.

- Hver gang jeg prøver at tage kontakt til en dreng er vennerne lige i røven på ham.

'Vi har et nyt kærestepar'
- Ellers er det allerede blevet vildt akavet, fordi vi har hørt ting som 'de er blevet gift!' og 'vi har et nyt kærestepar!!'.

- I nogen tilfælde kan man bare ignorere det, men det er altså ikke så let! For hvis man ikke er så gode venner endnu, kan det påvirke ens venskab meget.

- Det er tit at drenge slet ikke kan klare, når deres venner taler til piger.

- Der er konstant behov for at gøre dem til et par, selvom de måske bare er venner.

Er det fordi de er jaloux?
- Er det fordi de drenge, der råber tingene bare er jaloux? Fordi de ikke selv har modet til at tale til en pige.

- Det er nu meget simpelt!

- Hvis man har lyst til at tale med en pige, er det altså ikke verdens ende.

- Jeg vil vove at sige, at det nærmest er det samme som med drengevenner.

Piger er ikke farlige

- Så hvis du er en dreng, der har lyst til at tale med en pige, så endelig gør det! Prøv det.

- Piger er ikke farlige og de har det faktisk helt fint med drengevenner, skriver Oliwia, men hvad tænker du?

Har du et bud på, hvorfor drenge kan finde på at drille andre drenge, der taler med piger?

201 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere