Pige sendt hjem uden løn: Ikke gæster nok i dag

20-årig pige fortæller om dårlig løn, 'prøvevagter' helt uden løn, forsinket løn, underarbejde, overarbejde uden varsel, ingen tillæg og ingen pauser

En 20-årig pige skriver til nationen! om dårlige arbejdsvilkår - og lancerer ordet 'underarbejde', hvor ansatte bliver sendt uden løn, når der ikke er kunder nok.
En 20-årig pige skriver til nationen! om dårlige arbejdsvilkår - og lancerer ordet 'underarbejde', hvor ansatte bliver sendt uden løn, når der ikke er kunder nok.

- Jeg har nu haft sabbatår i et år og været aktiv på arbejdsmarkedet, som fuldtidsarbejder siden start november 2014.

- Og jeg glæder mig til at komme tilbage på SU, for man skal virkelig finde sig i meget som ung på arbejdsmarkedet.

Ikke mange fordele for de unge
Sådan indleder en 20-årig pige et læserbrev til nationen! hun kalder 'Puha – jeg er glad for, at jeg skal starte på en videregående uddannelse snart'. Pigen - som gerne vil være anonym af hensyn til sine jobmuligheder - fortæller om et sabbatår, der har været en rutsjetur mellem forskellige jobs med bl.a. dårlig løn, 'prøvevagter' helt uden løn, forsinket løn, underarbejde og overarbejde uden varsel, ingen tillæg, ingen pauser og mere (eller rettere mindre!) til.

- Der er ikke mange fordele for de unge, når det kommer til arbejdsvilkår. Lad mig komme med nogle eksempler, skriver pigen, der har har samlet fem eksempler på dårlige arbejdsvilkår: 

1: Arbejde uden løn
- Jeg selv og flere af mine bekendte har oplevet ikke at få løn for al den tid, vi er til stede og ydet en indsats på arbejdet. Der er fx ikke løn for det kvarter, det tager at klargøre en forretning efter lukketid. Det lyder måske som et lille problem men hold da op, jeg er gået glip af mange kvarterers løn som timelønnet butiksassistent.

- Det samme gælder en veninde, som kunne bruge helt op til en halv time mere end den lønnede tid på at lukke den café, hvor hun arbejdede. Ud over det kræver mange arbejdspladser af de unge, at man tager ulønnede prøvevagter.

- Jeg var på prøvevagt i 8 timer uden løn i en isbutik, men endte med at sige nej til det pågældende job. Endnu værre har det været for min veninde, som var på to prøvevagter á 6-8 timer uden løn.

- Hun fik efterfølgende afslag på jobbet. Det var meget belejligt for restauranten, at min veninde kunne tage en prøvevagt til et stort firmaevent, hvor de helt sikkert kunne bruge lidt ekstra (gratis) hjælp.

- Unge bliver udnyttet på arbejdsmarkedet – naivitet og iver efter arbejde gør det nemt at snyde dem. Snyde dem for overenskomster, rettigheder og ligefrem snyde dem for løn.

- Jeg fik for omkring to år siden et job som hårmodel, som indebar et show i København, et show i Göteborg og et show i Stockholm. Jeg måtte virkelig kæmpe for at få min løn for jobbet. Jeg kimede arbejdsgiveren ned med beskeder og opringninger, og han blev gang på gang ved med at sige, at lønnen var på vej.

- Men den var først på vej, da jeg skrev en mail til arbejdsgiveren med en ven som cc i mailen – en ven som også kendte arbejdsgiveren. Et par uger efter kontaktede en af de andre modeller mig, fordi hun syntes, det var mærkeligt, at hendes løn ikke var kommet.

- De andre på jobbet har med stor sandsynlighed stadig ikke fået deres løn den dag i dag. Min søster arbejdede i en kort periode for et cateringsfirma men droppede det, fordi de ikke udbetalte hendes løn, og de var ikke til at få fat i efterfølgende. Arbejdsgiveren ignorerede mails og svarede ikke på opkald. Hun har nu fået løn for ca. halvdelen af de timer, hun arbejdede for dem.

2: Timeløn under niveau for overenskomst:
-
Jeg har en veninde, som arbejder for 90 kr. i timen på en restaurant. Ifølge Lontjek.dk er den gennemsnitlige mindsteløn for alle private og offentlige kollektive overenskomster ca. 110 kr. i timen. Men ingen overenskomst her. Hun er dog blevet lovet, at der er gode muligheder for lønstigning, men jeg tvivler på man kan tage arbejdsgiveren på ordet. Derudover får hun ingen pauser på vagter mellem 5-8 timer. Hun må desværre ikke opgive, hvem hendes arbejdsgiver er – det står i hendes kontrakt. Min søster havde for ikke lang tid siden et serveringsjob, hvor hun med to af mine andre veninder serverede til et bryllup i ca. 10 timer. De blev lovet 120 kr. i timen, men fik kun udbetalt 600 kr.

3: Manglende kontrakt og usikkerhed om lønudbetaling:
- En veninde arbejdede i 7 måneder i en tøjbutik uden kontrakt i 5 af månederne. Dette indebar en hel masse usikkerhed og derudover var lønnen forsinket de første måneder. Hun fik ingen tillæg om aftenen, i weekenden eller på helligdage. Hun mente også, at hun blev snydt for timer. Problemet er, at det er rigtig svært at gøre noget ved det, hvis man mistænker, at der er sket en fejl.

4. Der er også underarbejde:
- Tillad mig at forklare: En veninde havde et arbejde på en café, hvor hun mødte ind flere gange, for så at blive sendt hjem igen, fordi ledelsen ikke mente, der var brug for hende den pågældende dag. Hun fik derfor ikke løn for de timer, hun ellers blev lovet ifølge vagtplanen. På samme arbejdsplads måtte hun ofte stille sig selv til rådighed på ”standby”, heller ikke lønnet.

5. Fyring uden varsel:
- En veninde blev for et par dage siden fyret, til stor overraskelse for hende selv og kollegaer. Ledelsens begrundelse var tvivlsom, og hun havde ikke haft chance for at forhindre fyringen, da hun på ingen måde var blevet varslet forinden.

- Hun havde arbejdet på den pågældende arbejdsplads ca. et halvt år. Jeg går da selv at bliver smånervøs for at det samme sker for mig – det kunne i princippet ske i morgen.

Uendelige beretninger
- I min omgangskreds synes beretninger om dårlige arbejdsvilkår at fortsætte i det uendelige.

- En veninde og kollega fortalte mig også, om en sin eks-kæreste, som måtte gennemgå to større hjerneoperationer for en hjernesvulst, og samtidig kæmpe med sin arbejdsplads, for at få løn under sygeperioderne.

- De ville ikke dække den første sygeperiode og de dækkede kun lønnen under anden operation, fordi kommunen pressede dem til det.

- Samme veninde havde selv job hos det pågældende firma, og fortæller at hun ikke måtte sætte sig ned, før hun havde gennemført et salg, og hun havde ingen pusterum mellem opringninger – hun sagde op pga. stress.

- Ja, så kan man jo spørge alle de utilfredse unge, hvorfor de ikke finder sig et andet job, hvor de er tilfredse med de arbejdsvilkår, som udbydes af arbejdsgiveren. Man kunne også spørge hvor fagforeningerne er henne? Hvorfor forsøger de ikke at tiltrække unge og hjælpe dem?

- Der er rift om arbejdspladserne, selvom arbejdsvilkårene er dårlige. Det gælder om at sige ja til jobbet, inden det bliver snuppet for næsen af én. Så må man bekymre sig om arbejdsvilkår senere. Med husleje og andre udgifter må man bare sige ja til dårlig løn, overarbejde, ingen pause, ingen overenskomster, uretfærdig behandling osv. – eller sige nej til jobbet.

- Unge er de fattigste i samfundet, om vi så er på SU og under uddannelse eller knokler røven ud af bukserne på et eller flere underbetalte jobs 40+ timer om ugen.

- Og ja, vi skal selvfølgelig huske, at disse jobs i de flestes tilfælde kun er midlertidigt, indtil man finder noget andet eller starter på studie.

- SU’en er også midlertidigt, indtil man kan komme rigtigt ud på arbejdsmarkedet med en uddannelse på CV’et.

- Men jeg håber ikke, det er meningen, at dårlige arbejdsvilkår er en af de mange faktorer, som skal tilskynde unge til hurtigere at starte på uddannelse. Ikke desto mindre har det i mit eget tilfælde været en afgørende faktor.

- Så ikke flere sabbatår til mig tak, men en lille advarsel til dem, der lige er færdige med gymnasiet og skal ud og arbejde, eller til dem som skal finde sig et studiejob, fordi SU’en ikke kan dække alle udgifter.

- Og et opråb til politikere og fagforeninger – puha, hvor er der meget plads til forbedring her, slutter brevet, men hvad med dig?

Har du også oplevet dårlige arbejdsvilkår - og hvad mener du hvad man kan gøre?

 

310 kommentarer
Vis kommentarer