Piger skal beskyttes mod islam: Her forbyder de tørklæder i skolerne

Debatten om burkaer har ulmet i flere europæiske lande, og i Sverige har lokalpolitikere fra både Liberalerne og Moderaterne endda foreslået at tørklæder skal være forbudt i skolen. Nu er Østrig - der forbød burkaer i oktober - på vej med et tørklædeforbud for de yngste.

Jeg har set mange piger, som er blevet begrænset i deres udvikling på grund af tørklædet.

Jeg ville ønske, der ikke fandtes noget tørklæde, og hvis der gjorde, at det var et valg, man tog som voksen kvinde, siger en dansk integrationsvejleder i en rapport fra Institut for menneskerettigheder. Arkivfoto
Jeg har set mange piger, som er blevet begrænset i deres udvikling på grund af tørklædet. Jeg ville ønske, der ikke fandtes noget tørklæde, og hvis der gjorde, at det var et valg, man tog som voksen kvinde, siger en dansk integrationsvejleder i en rapport fra Institut for menneskerettigheder. Arkivfoto

- Det stopper ikke den radikale islam, det er korrekt.

- Men det statuerer et eksempel. En god begyndelse.

Jeg ville udvide forbuddet til de ældste klasser
Sådan skriver net-debattøren Lord 17 i en af de hundredevis af kommentarer, det tørklædeforbud i børnehaver og folkeskoler de østrigske regerings partier FPØ og ØVP vil indføre fra sommer, har fået på den store østrigske avis' hjemmeside. Og Lord 17 er ikke den eneste, der glæder sig:

- Det her er det rigtige - en sådan lov burde være indført for længe siden, skriver Quattrovalvole og 'eseppl' er allerede parat til at udvide forbuddet:

- Hvis man er modstander af denne regering er man fortabt.

- Og jeg ville udvide forbuddet, så det også gjaldt de ældre klasser, skriver esspl.

Skal beskyttes mod undertrykkelse
 

Regeringen mener, at et forbud vil hjælpe de piger, der i dag bliver tvunget til at bære hovedklæde eller bliver mobbet, hvis de ikke gør det. Og formand for frihedspartiet HC Strache skriver på sin Facebook, at det handler om at beskytte de små piger fra politisk islam og undertrykkelse.

Dansk rapport: Unge kvinder adfærdsreguleres for at beskytte familiens ære
I november 2017 udgav det danske Institut for menneskerettigheder en rapport om 'Ekstrem social kontrol', der bl.a beskrev, hvordan piger bliver udsat for overvågning og bemærkninger, hvis de ikke bærer tørklæde.

Se også: Luder - hun kan bare dække sig til: Drenge fra 5. gramsede på pige

Og for en lille måned siden udgav Zeinab en bog om den genopdragelsesrejse hun blev tvunget ud på, bl. a. fordi hun valgte at gå uden tørklæde.

Se også: Nu må det være nok: Bragte skam over familien ved ikke at have tørklæde på

Integrationsvejlederne fortæller om tørklæder

Det er ikke ret mange piger, der fortsætter deres fritidsaktiviteter, når de når 11-12-årsalderen. (…) Vi har en pige, der går her i niende klasse på skolen, som er sindssygt dygtig til fodbold. Vi fik hende på pigefodboldholdet. Hun var en af de bedste. En afghansk pige.

Hun fik lov til at spille fodbold, indtil hun kom i puberteten og skulle gå med tørklæde.

Hele hendes drengeattitude og energiske personlighed blev pludselig helt lukket. Hun kunne heller ikke bevæge sig i de lange kjoler og lange tørklæder. Ud over det blev hun meget mere trist at se på. Hun kom her hos mig og græd. Hun løj for sin familie i en lang periode. Hun fortalte, at hun fulgte sin lillebror til fodbold.

Hun måtte ikke spille fodbold, men hun spillede fodbold. Hun løj faktisk for sin familie, men det lukkede vi øjnene for. For hvad skal man sige til familien? Hendes største drøm er at blive professionel fodboldspiller.

Jeg har flere gange spurgt hendes mor: ’Hvorfor?’ Så siger hun: ’Jeg har ikke noget imod det. Det er mine svigerforældre.’ Så siger jeg: ’Bor de her? Kan jeg ikke besøge dem?’ Så siger hun: ’De bor i Afghanistan.’ Pigen, som går her på skolen, er styret hele vejen fra Afghanistan.

Vi havde også en anden pige, som var afghaner. (…). Hun var meget atletisk og energisk. Lige så snart hun kom i puberteten, skulle hun gå med tørklæde. Hun holdt op med at kunne bevæge sig frit, fordi hun virkelig skulle tildækkes. Jeg tror, hun er gift nu, efter at hun gik ud af niende klasse. Mange af dem bliver gift,180 lige så snart de er færdige med niende klasse. Når de bliver 18- 19 år, så får de et barn.

-------------------------------------

Det bliver aldrig italesat, hvor begrænsende det er for børn at gå med tørklæde. (…)

Det kommer aldrig frem, at mange piger er kede af at gå med tørklæde og føler det som et pres. De tør ikke italesætte det på grund af den sociale kontrol.

På Instagram bliver der holdt øje med, hvordan de klæder sig. Der bliver kontrolleret for god/rigtig og forkert opførsel, hvad der er ’haram’, og hvad der ikke er ’haram’.

Her på skolen oplever vi i sommerperioden, at der er nogle piger, der kan have udfordringer ift. at informere drengene om, at det at gå med shorts ikke nødvendigvis betyder, at man er en luder. Vi har nogle drenge på skolen, som mener, at hvis man har nogle shorts eller en top på, hvor man kan se nogle bestemte former af kroppen, så er man enten billig eller en luder.

Vi havde en polsk pige, som levede et helt almindeligt dansk pigeliv. Hun var nødt til at flytte skole i femte klasse. Drengene var begyndt at blive lidt ældre og smække hende i numsen. Det gav de sig selv lov til, fordi: ’Hun var jo luder. Hun kan jo bare dække sig til.’

-----------------------------------------------

Jeg ved godt, at man i et demokrati gerne må klæde sig, som man vil, men i demokratiets navn lider nogen overlast.

Man har ikke været opmærksom på nogle ting. (…).

Jeg har set mange piger, som er blevet begrænset i deres udvikling på grund af tørklædet.

Jeg ville ønske, der ikke fandtes noget tørklæde, og hvis der gjorde, at det var et valg, man tog som voksen kvinde.

At putte en seksårig i et tørklæde er ikke at tage hensyn til børns behov. De bliver presset ud i noget, som de ikke selv har valgt.

De 13-17-årige piger, som siger, de selv har valgt tørklædet, taler ikke sandt. ’Nej, gu har du ej selv valgt det.

Du har valgt det, fordi du har været nødt til det.’ Bevidst eller ubevidst er de påvirket af det miljø, som de lever i.

Kilde: Institut for Menneskerettigheder

 

 

 

 

Hvad tænker du?

 

 

320 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere