- Jeg stiller mig ikke frem med navn og ansigt, fordi jeg ikke ønsker at være manden med den skamferede penis i den offentlige debat.
- Jeg flover mig, selv om jeg ikke har noget at flove mig over.
Ku' ikke sige fra - var tre måneder gammel
Sådan skrev en anonym omskåret mand på 35 år i en kronik i Berlingske i sidste uge - en kronik, der har fået mere end 300 likes og 200 grædende smileys på Berlingskes Facebook-profil. Og i går i Politiken skrev Mikkel O - der også er omskåret - også om problemerne ved at stå frem:
- Jeg kunne ikke sige fra den dag i 1975, da jeg 92 dage gammel blev udsat for et samfundssvigt og et overgreb af mine forældre – jeg blev omskåret.
- Når kun få omskårne mænd står frem i debatten, så tror jeg, det skyldes, at det føles både pinligt og skamfuldt at blive udsat for det overgreb, som omskæring er.
Man ønsker at holde det for sig selv
- Det føles som noget, man ønsker at holde for sig selv.
- En tissemand er noget privat og intimt. Emnet er ikke noget, man bare lige lufter i det offentlige rum.
Tak - betyder meget
Politiken har ikke lagt MIkkels omskæringskritiske tekst på Facebook, men det har han selv. Og det var godt han gjorde det, hvis man skal dømme efter de kommentarer, der er kommet:
- Sejt du fortæller din historie.
- Der må være rigtig mange, der kan støtte op om dig - men tør de, skriver Marianne R, der håber, at statsministeren ændrer holdning, når hun læser denne sobre artikel, og Mikael A - der også er omskåret og kæmper for en aldersgrænse i foreningen Intatct Danmark - er enig:
- Tak for at stå frem. Det betyder virkelig meget.
- Også for os andre, der er stået frem med vores historier tidligere, skriver Mikael A, men hvad tænker du?
