Pissetrætte Porsche-ejere på Østerbro: Det går ud over vores biler gang på gang

Der holder en masse Porscher på Østerbro, og det har ukendte forlygte-tyve opdaget. Caroline håber, at det stopper nu

- Vi vågner en morgen og opdager at vores forlygter på vores Porsche Cayenne er stjålet. Det er sket natten over.

- Vi går så længere ned ad gaden, da vi ved, at der holder en masse andre Porscher omkring, og vi opdager så, at vi IKKE er de eneste, der har fået dem stjålet.

En Porsche længere oppe ad gaden
- Det er faktisk også en Porsche længere oppe ad gaden, som også har fået dem taget. 

- Min far anmelder det så og får dem lavet hen over ugen.

Sådan indleder Caroline T. en vred mail til Ekstra Bladet om de forlygte-tyverier, der for tiden rammer Porsche-ejere på Østerbro. Caroline vil gerne sende en advarsel ud, og hun håber, at hendes brev kan være med til, at nogen opdager, hvem der går og stjæler de ekstremt dyre Porsche-lygter rundt på Østerbro. Hendes opråb fortsætter derfor således:

Og så sker det samme ugen efter
- Hvad sker der så én uge efter!

- Vi får dem stjålet for anden gang i træk!!

- Jeg tager så et tjek igen rundt om vores bygning og der ser vi så igen, at vi ikke er de eneste, som har fået dem taget.

De går åbenbart og holder øje
- Vi vil gerne gøre folk opmærksomme på det, da dem, som gør det, går og holder øje med, hvornår man får nye på, så de bare kan springe på bilen en gang til.

- Nu ved vi fremover, at det vil ske igen og igen, og at dem, der gør det, aldrig giver op.

Det er efterhånden dyrt i drift
- Det er efterhånden en dyr drift for os, det sker for. Og dem, der gør det, er meget professionelle.

 - Vi bor ud til en station (Østerport), og bilerne holder direkte ind til folks vinduer. 

- Håber I vil sende dette budskab ud, da vi er pissetrætte af, det går ud over vores biler gang og gang, skriver Caroline, og det er hermed gjort.

Forstår du godt, at folk, der ejer en Porsche, er trætte af at få stjålet forlygter?

 

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
399 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen